Læs dagbog

Jeg startede med selvskade fordi jeg ikke har noget selvværd og tit følte at jeg ikke var noget værd. Samtidig fik jeg det være og være. Mit humør svingede meget og en Depressionen kom samtidig så jeg bad om ikke at vågne næste morgen det var en kamp at stå op om morgenen. Så jeg begyndte at skære og drikke. Til at starte med var det bare nogle ridser som ikke blødte ret meget. Men ligeså stille blev det værre og værre. Så jeg måtte have noget rigtigt til at forbinde mig selv med. Så jeg tog på apoteket og var nervøs for at det skulle være nogen jeg kendte. Jeg vekslende med to apoteker og jeg skulle hele tiden huske på hvilket jeg havde været på sidst. Samtidig blev mit drikkeri være og når jeg ikke havde råd til at drikke andet drak jeg to-tre flasker billig kirsebærvin på en aften. Samtidig med at mit selvskade blev værre. Sommetider skær jeg 53 gange på en dag. Lige et sidespring jeg kom i alkohol behandling og blev afvænnet. Og de fik mig til psykiatrien. Men jeg løb tør for pladser og blev panisk jeg var blevet afhængig af selvskade men jeg fandt tilsidst ud af at der måske kunne være en plads mellem de steder jeg havde skåret aftenen forinden men de lahde så tæt at det kunne ikke lade sig gøre. I en panisk handling brændte jeg mig med cigaretter og hurtig blev jeg hug på at brænde mig det var så rent ingen blod til at svine. Jeg startede med cigaretter men snart var det ikke nok og jeg brændte mig med lighteren men hurtigt løb jeg igen tør for pladser. Jeg var på dette tidspunkt så afhængig af selvskade at jeg tog til noget nyt jeg sultede mig selv indtil jeg fik ondt i maven. På dette tidspunkt svingede mit humør mere og mere og jeg følte mig ikke noget værd. Men jeg prøvede at skjule det. Min depression og mit misbrug var nu så slem at jeg ikke ønskede at være her. Jeg havde fået ordineret venlafaxin af lægen(en af mine venner fik mig til lægen)
Jeg tog hele pakken på en gang og skyllede ned med en flaske vodka. Jeg begyndte herefter at brænde mig voldsommere og voldsommere til sidst blev jeg indlagt og har været indlagt jævnligt herefter. Jeg har været indlagt det meste af i år. Lige før at afslutte så fik jeg at vide to gange at de på sygehuset ikke kunne blive ved med at redde mine arme og nu sidder jeg med ar fra fødderne og op til mine overarme. Det var min historie sådan hurtigt fortalt jeg ved ikke om det blev helt sammenhængende men sådan blev det. Jeg håber at min historie kan hjælpe andre til ikke at begynde med selvskade. For man bliver afhængig af det. Jeg blev så afhængig at jeg hverken kunne eller ville leve uden jeg har skåret en blodåre over 3 gange. Første gang blev jeg bange men de 2 sidste gange var jeg ligeglad. Men jeg er Cut fri nu og har været det i 4 uger. Måske min fortælling kan give andre der er på vej ud af det men ikke kan mod. Sådan blev det