Læs dagbog

I dag har min skønne og super seje mormor fødselsdag. 81 år! Som i ved fik hun for noget tid, nogle blodpropper i hjernen. Personligt frygtede jeg at det så var det... Hun ville ikke komme hjem... Når vi skulle se hende skulle vi op på Ringparken og se hende.... Men nej... Hun er sgu sej den gamle... Har selvfølgelig hele forløbet igennem tænkt "det SKAL sgu gå! Vi giver ikke op!" Da jeg så hende første gang, et par dage efter blodpropperne, lå hun med sonde, var meget træt, og virkede lidt opgivende. I går da min far og jeg var derovre. Kæft en udvikling. Hun kan bevæge sit venstre ben. Hun spiser nutellamader. Hun drikker kaffe. Og snakker rigtig godt og forståeligt :D Humøret var så fandens godt, og det var så dejligt at se. Hun træner en del gange om ugen, og i går fortalte hun at hun har stået op ad væggen helt selv uden støtte... Der begyndte jeg for alvor at tænke "Den gamle giver sgu ikke bare sådan op. Hun skal nok komme hjem igen!" Og det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Hun vil hjem til sit tv, sin lænestol, sine smøger, chokolade, lakridser og kaffe :P I dag skal vi over og fejre hende. Jeg glæder mig til at se hende :) Mest af alt fordi vi har lidt rester af millionbøf med. Hun har klaget over maden derovre fra day 1. Så nu skal hun fandme have noget hjemmelavet! Elsker min mormor. Er så fandens stolt af hende... Hun har heldigvis beholdt sin gode humor :) Det hele skal nok gå <3