Læs dagbog

Det må jo være mig, du mener!

- Men jeg står da ved mine ord! At tage sit eget liv, når man har en dreng, som skal konfirmeres til foråret, er fandme bare ikke i orden! Punktum!

Men når det er sagt, så er jeg bestemt ikke uden følelser i forhold til, at man kan føle sig totalt modløs og uden lyst til livet. Sådan har jeg det også selv ind imellem, men der er bare langt fra tanke til handling - ihvertfald for mit vedkommende!
At begå selvmord kan være sidste udvej for personen selv, men det kan fandme ikke benægtes, at det er utrolig hårdt for de efterladte...

Min bedste veninde har mistet begge forældre pga. selvmord, og det har i dén grad traumatiseret hende og påvirket hele hendes voksne liv - og hun har ofte sagt, at hun fandme også følte sig noget så kujonagtigt behandlet af dem!

Skrevet af Mitze, 12. august 2015 15:31

mitze jeg er enig i det du siger ang. at det kan være sidste udvej... og at det kan være traumatiserende...
jeg vil ikke skrive hvem det omhandler af hensyn til en af mine gode veninder...

men nej, det er ikke primært dig jeg skriver om...

Skrevet af Noralie90, 12. august 2015 15:33

Nora, jeg kan godt forstå, at man umiddelbart kan reagere ret voldsomt på sådan en udmelding og tage afstand fra det, men vi kender ikke vedkommendes grunde og baggrund for at sige, og føle som personen gør. Vi reagerer ikke alle ens og føler heller ikke det samme - det må vi anerkende og ikke fordømme.

Men det er selvfølgelig bare min mening.

Esi.

Skrevet af Anonym, 12. august 2015 15:41

Esi kan jeg godt se din mening i... og syns på sin vis også du har ret...

Jeg synes bare... det er forkert... uanset hvad... at glæde sig over en andens død... selvmord.... specielt på en side hvor vi for under et år siden oplevede at en tæt på (nogen af) os tog sit eget liv...

Det kan personen selvfølgelig ikke vide men..... det er bare forkert... på en side for psykisk ustabile....

Jeg kan ikke lade være med at tænke "gad vide om nogen ville reagere lige sådan hvis jeg tog mit eget liv" og jeg er sikkert ikke den eneste... og den tanke gør mig så utrolig ked af det.....

Skrevet af Noralie90, 12. august 2015 15:45

Hej søde.

Der er en grund bag hvert et selvmord. Om andre så synes at det er "kujon-agtigt", det er personen nok ligeglad med. Når du først er så langt ude, så tænker du ikke på hvad andre mener. Et eller andet sted kan det vel også være ligegyldigt hvad andre mener, personen er væk og det er familien og vennerne der står tilbage.

... Men igen, nu var jeg ikke tilstede da dette blev sagt, så havde jeg måske reageret anderledes. Her tænker jeg på bestemte personer.

Jeg var sur de første 14 dage, men i dag, der forstår jeg hende udmærket.. ikke at det er noget jeg selv vil gøre nogensinde, men nu ved jeg også hvad hun kæmpede med, jeg var den der kendte hende bedst og har set hvad der er blevet gjort mod hende. Jeg forstår hende godt, det er dog ikke ens betydende med at jeg ikke savner hende mere, men hun havde sine dæmoner. Hun har heldigvis fået fred for de mennesker der gjorde hende ondt.

Knus

Skrevet af Anonym, 13. august 2015 15:01

Hej.
Jeg må indrømme, at det slet ikke er faldet mig ind, hvordan det kan have påvirket andre.
Overhovedet.
Jeg kunne næsten kun tænke på, at jeg var glad for, at jeg og min familie overlevede. Min stedfar skød ikke kun sig selv - men gjorde andre fortræd inden han han sagde farvel. (De er heldigvis stadig i live)
Jeg har frygtet lige præcist dette. At han ville gøre nogen fortræd. Og ventede at han ville slå mig og mine ihjel. Jeg var ikke i tvivl om at han var ustabil nok til at gøre det.
Jeg glædes ikke over hans død - men jeg er lettet over, at have overlevet!
Jeg skriver på denne side - mine mest ærlige følelser. Skriver uden at overveje mine ord. Depnet var - for mig- et sted, hvor jeg troede, at ingen dømte - og hvor jeg ikke skulle være bange for at "have forkerte tanker".
Jeg har selv været så tæt på at tage herfra, og ved at han også var drevet af kræfter, som han ikke kunne styre. Jeg er stadig lettet - og lykkelig over at være i live - det vil jeg på ingen måde undskylde -men jeg vil gerne undskylde at jeg bare har skrevet uden omtanke på, hvem der gad læse med. Jeg har bare tænkt det her var et sted, hvor mine tanker ikke kunne være forkerte.
Jeg ønsker alle det bedste, og vælger nu at holde mig til private indlæg istedet.
Mvh. JustB

Skrevet af Anonym, 13. august 2015 21:11