Læs dagbog

Det skulle lige passe.
I mindst 5 år har min mave opført sig balstyrisk.
Jeg er ryger , nu, igennem ca 50år. Ja, jeg ved det-jeg er tosset. Det har jeg også adskillige journal notater om så den er god nok.
De sidste par dage har jeg fået kvalme hver gang jeg spiser noget. Det er lige meget hvad jeg spiser. Iøvrigt spiser jeg enormt sundt og rører ikke kød igennem 3 år nu. Spiser grønt, bælg frugter, frugt, bager selv glutenfrit brød osv . Alt sammen mega sundt. Jeg gik væk fra gluten & laktose og synes maven fik det bedre. Også da jeg gik over til kun grønt fik jeg det bedre. Jeg har udeladt enormt meget for at finde årsagen til mavepine.
Nu hjælper det ikke længere.
Kvalmen og mavepine er der.
Jeg må til lægen .
Det er rigtig ubehageligt at ha kvalme bare fra almindelig sund mad.
Hvor ville jeg ønske at besværlighederne i mit liv bare ikke altid var så tunge.
Jeg har en fornemmelse af at der faktisk findes mennesker som går igennem livet uden så meget vrøvl.
Nogen gange si'r jeg til migselv at jeg er virkelig belastet af modgang. Det er jeg faktisk også.
Heldigvis er der dage det går nogenlunde smurt og jeg kan gnibe et smil frem.
Jeg mener med en psykiatrisk diagnose igennem 40 år og FTP de sidste 28 år så har livet sig ikke været enormt sjovt det meste af tiden .
Men skal jeg virkelig til at ha kræft så er bægeret sådan flydt udover det hele.
Men siden i sommers hvor mine forældres , især min mors svigt gik op for mig i hele dens skadelige omfang og grue,har jeg faktisk så godt som hver dag tænkt at nu måtte jeg gerne snart dø. For dette gider jeg godt nok ikke meget længere. Hele 63 år med intet andet end modgang.
Jeg sværger .modgang. ! Livet i en dysfunktionel familie . En mor der ikke ønskede at jeg kom til verdenen. Flere år med en pædofile overgreb . Livet i psykiatrien uden behandling for senfølger andet end psykofarmaka . At ha lagt 4 mænd i graven deriblandt min søn's får. Allesammen døde pga psykofarmaka , læge sjusk .
Jeg gider ærlig talt ikke mere.
Men hver gang jeg skal til at tage mit eget liv lyser min søn i mit hoved og jeg si'r dette må du ikke byde ham. Denne arv skal ikke gå videre til ham og barnebarnet. De skal ikke leve med at Farmor tog livet af sig. Det sgu for tungt. Og ikke livsbekræftende.
Jeg har noget at se frem til. At flytte tilbage i nærheden af sønnen. Lige nu bor og arbejder han i den anden ende af landet.. Det er for langt væk. Det kommer til at tage måske 2 år rundt regnet. Men flytte skal jeg. Med mindre jeg stiller træskoene inden.
Vi får se.
Nu skinner Vinter solen. Den er godt nok fantastisk.