Læs dagbog

Ved ikke hvorfor jeg skal sige det med jeg slår mig selv til min læge der ha står på i over 12 år.
Jeg slår mig selv i ryggen på min ben.

Jeg prøv af hold mig fra af kast op det en løst/ følelse jeg ha når jeg ha spist da jeg gjorde det var det et host anfald der gjorde at jeg kastede lidt op.

Jeg ha min sindslidelse udbud slemt min paranoid og følelser at jeg bliv overvåge og følelsen at jeg følger jeg bliv født som en der skulle lave Revolution i dk



Men jeg er i krise som man ikke kan få medicin mod alt det.

Krise kom af jeg ha min tanke om min forlovede og alt det hun ha hver igennem. Det jo klart af man tænker på dem man ha kær.

Jeg ha jo lært mig selv af jeg kan hold min selvmordstanker og ikke gør nåde som når jeg ha løst til af hop ud fra 2 sal eller som på til vej psykiatrisk skadestue i trisdag morgen hvor jeg gik en løst til af hop ud fra en bro

De forsøger jeg ha det ikke hver planlagt men nåde jeg ha gjorde jeg er ikke en der tænker så maget over det men en der gør ting

Dog ha jeg det bedre men er i en krise.

Ved hver jeg der er mange der vil kom til at savne mig.

Kan sige her til slut jeg er bange for at jeg ikke kan hold mig fra finger i halsen

Kærlighed ja jeg tror bare på den kom med det gjorde den.
Dig gik der ,5.5 år og så lig et kort forhold men ha jeg fundet kærligheden