Læs dagbog
Jeg har fået tvillinger!
En side i dagbogen ""
Skrevet af Qvinde 24. august 2019 16:58
Jeg har fået tvillinger!
Og tænk, det helt uden alle de kvaler med ekstra kilo, halsbrand og hævede ankler!
Og de er så skønne!
Det bedste ved dem er, i forhold til de 3 andre børn jeg har, at jeg ikke skal igennem natlige roderier med amning, bleskift og måltider, der indtages stående med baby på armen.
Det værste ved dem er helt klart at de er voldsom forkælede. Men jeg har jo oz først lige fået dem.... I dag, faktisk. Så det et ret nyt for os alle. Og de er tilsynladende blevet helt vant til at bestemme alting og få deres vilje allerede.
Men jeg holder af dem begge og vil gerne præsentere jer alle herinde for dem....
Mød tvillingerne Følelser og Tanker!
De er yderst krævende nogle gange og kan virkelig larme, så man næsten ikke kan holde ud at være i samme rum med dem. De gør det nu ikke med vilje. De har bare aldrig lært at begå sig under ordnede forhold. Og nogle gange kan de blive uvenner i sådan en grad at de kaster sig over hinanden og man kan ikke skelne Følelser fra Tanker og omvendt. Så er det at man får lyst til at rive sig selv i håret.
Men nu hvor jeg har fået disse fantastiske tvillinger, må jeg øve mig i at være opgaven voksent og tage styringen, når de bliver urimelige, for krævende eller for larmende og jeg glæder mig til at kunne vise dem frem for omverden i deres bedste outfit!.... Altså, når jeg har gjort dem stuerene, ik.
Hilsen mor til 5.
Kommentarer fra andre brugere