Læs dagbog

Der er sommerferie hvilket er rart, men samtidig er jeg ramt af rastløshed. En rastløshed skabt af det pres der er taget af mine skuldre efter en intens eksamensperiode med stress, forvirring og jag. For hvad skal jeg nu forholde mig til, når jeg "bare" har fri? I to måneder endda. Jeg har masser at tage mig til, masser af ideer og projekter, som jeg løbende har skrevet ned og glædet mig til at komme igang med- og jeg er skam også i fuld gang.
Jeg havde dog forventet, at jeg ville få det bedre og få mere energi af at få sommerferie, men jeg føler stadig, at jeg er inde i sådan en "stress bobbel", hvor tanker og bekymringer kører rundt, og jeg kan ikke slippe ud af denne bobbel. Jeg ønsker egentlig bare at slappe fuldstændig af, så jeg er klar til at starte 5. semester efter sommer. Starte uden stress og bekymringer. Stressen kommer ud af mig som gråd, og det er hårdt at græde, især når jeg ikke altid er klar over, hvorfor jeg græder. Der er ikke en grund bortset fra stress.
Kan man blive stresset af at få fuldstændig fri fra den ene dag til den anden. Jeg tror ikke, at min krop har forstået, at den kan slappe af nu, den vil lave noget, den vil stadig være i den der stresstilstand, som egentlig gør, at jeg ikke rigtig mærker mig selv.
Jeg føler tit, at jeg lever i en zombie- eller robotagtig tilstand, hvor jeg bare "er" men ikke føler. Nu hvor jeg har fri, er det som om jeg kan føle igen, men det kan min krop ikke vende sig til. Den reagerer med gråd, jeg bliver træt, og flygter tit fra virkeligheden ved at tage en lur.
Måske bliver det bedre om en eller to uger, jeg håber det. For jeg har ikke lyst til at bruge min sommer på at være stresset og ked af det.