Læs dagbog

Så gik den ikke længere , filmen knækkede helt i søndags , ville opgive mig selv og min kæreste og jeg , kunne ikke mere . Hvade planlagt det hele hvordan og hvor jeg ville gøre mig selv af dage meeeeeeeeeeen min fantastiske kæreste er stædigheden selv og ville ikke opgive mig men istedet hjælpe mig , han valgte at pakke alle vores piller væk så de ikke længere er i hjemmet , jeg var vred og fortalte ham at jeg synes han var mega dum!!!!!!!!!!! hvor til han smilede og sage ja ja


Vi snakkede om indlæggelse men det VIL jeg IKKE og han sage at han hvae det i tankerne men så længe jeg ville samarbejde ville han ikke indlægge mig , han kontakede min moster B og vi kørte ned til hende og fortalte hvordan det stod til og hvad der var sket , de lavede en aftale om jeg sku være hos hende når min kæreste er på arbejde 02,00- 9,45.

Jeg er IKKE ennig med dem men samarbejder!!


Jeg er stoppet i praktik pt og har fået lov til at gå hjemme i 3 mdr så jeg kan finde ro og kommer op igen og der er mulighed for at det kan blive forlænget i yderlige 3 mdr, det giver ro.

Jeg må pt ikke være alene selvom jeg mener at jeg godt kan, men de er ikke helt enige så nu skal jeg bevise det i nat men kokser det for mig så skal jeg tage en taxa ned til moster B..


Jeg synes ikke det er fair , jeg kæmper og kæmper for at få en normalt liv men så FUCKER min psykke det hele op HVORFOR??????????????????????????????????????????????????????????????


Jeg vil være den glade og kreative bonus mor for mine guldklumper og give dem verden!!!!!!
Vil gøre alt for dem,


synes det er mega svært pt og har mine tidspunkter hvor jeg ikke kan overskue noget og har lyst til at opgive

Jeg plejer at flygte fra dem jeg har holder af når jeg har det på denne måde men denne gang har jeg valgt at kæmpe sammen med min kæreste og moster B men det er sku svært... at være omgivet af så meget kærlighed og ved de gør det af kærlighed men synes de rotter sig sammen om mig så synes stadig at de er lidt dumme!!!!! og det ved de men de smiler og siger ja ja ja ja det må vi godt være.


sikke en masse jeg fik skrevet pyha

knus en frustret og ked rikkemette