Læs dagbog

Kører i ring.. Sidder på baren, den sædvanlige, zoomer rundt på de samme fem sider på min telefon, uden mål og med, uden retning..

Love is poison, sagde en engang.. Det er klart; alt er mening, lyst, godt, vidunderligt... Smukt, når man har den.

Faldet der følger med, når man mister den, er brutalt; endeløs lidelse, smerte, som var sjælen besat med fiskekroge, og vægten fra alverdens planeter i hver af dem.

Man lider, i dens fraværd, som en junkie, for altid berøvet det fix, der gav alt farve.

Jeg følte mig fortabt, hver dag, i fire en halv måned.. Fire en halv måned, i lidelse som jeg aldrig har oplevet før; min overgivelse var total, jeg elskede...

Alligevel må man op, videre, igang med livet, fremad, opad; mod fremtiden, der rummer en ny "hende".

Det skal gøres, uanset hvad. Men jeg er gammel.. 38, tiden fløjet, og arméerne af teenagere, der gider en taber som jeg er til at overse.

Et kæmpe problem.

Imidlertid, de sidste 38 år er jeg blevet den bedste til de ting jeg har gjort:

Jeg blev den bedste til filosofi; trak det helt ud, og selv om jeg ikke bliver offentliggjort, så ved jeg, at jeg ved mere om verden, universet, virkeligheden og Gud end ret mange andre mennesker på planeten. Det projekt tog 35 år.

Jeg blev den bedste til åndelighed, har lavet mere med det, end ret mange andre kommer til - hell, jeg nåede dørene til nirvana inden jeg varer tyve.

Jeg blev den bedste til foto; har lavet billeder, der var så meget i "zen", at de færreste kan konkurrere.

Jeg blev den bedste til WoW, har en højere pvp- score end de fleste andre på en gennemsnitlig battleground, og jeg blev den bedste til EVE-Online, begge dele tog over ti år af min tid, sammen med skizofrenien.

Jeg blev en af de bedste filmanmeldere og kritikere, simpelthen fordi jeg har så fucking god smag, og jeg har brilleret som humanist og empath..

Alt i alt, jeg har meget at være stolt af, men..

Problemet er, at jeg ikke er det menneske mere; det meste af den jeg var, er blevet røvet mig, eller blot faldet bort..

Ergo, det vindende menneske ligger måske i graven, men.. Måske gør det ikke.

Det eneste, der er sikkert er, at jeg har forandret mig, at jeg stadig er sulten og, at jeg trænger til nye eventyr; jeg vil mestre musikken.

Ikke en tone i livet, ikke en rytme i kroppen, ikke det fjerneste begreb om noder, instrumenter eller teori, MEN jeg ved, at hvor der er vilje er der vej, og jeg vil det her.

Lad det være det sidste citat for denne aften;

"Selv den svageste elev kan nå skyerne og større højder, end den talentfulde, med øvelse, øvelse og øvelse."

- Caesar, kejser af Rom

Simon