Læs dagbog

Og hverdagens vanvid.

Hverdagens vanvid er at føle i hele sin krop, sin sjæl og sit hjerte, at "Dét her, det er det komplet fucking rigtige!", og så erkende, at man, i det, er forblændet til pulp af omkringliggende samfunds dogmer om "hvad der er socialt acceptabelt". Dogmer, der har sin rod i et glansbillede fra TV, fyldt af modeller, penge og sindssyge - der farver ALT i nuancen bræk -og som ingen hverken kan, skulle eller har godt af at ville leve op til.

Det er over 3 år siden, vi var de største. Sådan er det, vi var de største, os og månen, men.. flammerne dør ud uden brændsel, uden nærring, uden omsorg, bekræftelse, anerkendelse, dig.. Kærlighed...

Jeg har prøvet alt, alle ting, men hvis du vidste hvilke kræfter vi var oppe imod; det var ikkun du og jeg, men alverden selv: der blev eksponeret.

Jeg, personligt, kommer aldrig videre, der er kun du og jeg, for mig, herfra og frem, men det ændrer sig, som det stille har gjort, til mig og mig, og så må jeg se.

De sidste faser af et komplet unødigt heartbreak er ved at sive ind, Liney og Simon, Ro & Ra, Dominae og Deus, de to største, måtte vige pladsen for.. Idiotistan; stedet hvor man er fri til at gøre hvad man vil, på nær hvis naboen siger noget andet, og hvor kærligheden altid er sekundær til ditto.

Vanviddet Allé Midt For, lige ved havet, der efter hånden er mening og mening og mening og mening, i oceanet af tårer af lort for sine gæster.