Læs dagbog

Drænet for livskraft

En side i dagbogen "Skrevne dage"
Skrevet af Skriverinde 26. oktober 2019 13:13

Der er intet der hænger sammen
Når man ikke kan, hvad man vil

Alle regler er vendt på hovedet
Når man for længe har gjort
Hvad man ikke kunne

Bestræbelser på tilstrækkelighed
Udtømt for energi og målet blev aldrig nået

Drænet for livskraft - ældet før tid
Når man indser at alt er forbi

Jeg er som en rynket rosin, i mit udslidte sind
Mit bløde, unge skind bedrager

Jeg har fuger af tårefloder, men kun indeni
Jeg er sprækket og revnet, af følelsesjordskælv

Hvornår bliver der stille
Hvornår er der ro
Hvornår kan jeg hele
Og hvor kan jeg være

Hvem er jeg - fra nu af
Og hvem var jeg før

Jeg er bare her
og venter til jeg dør

Kommentarer fra andre brugere

fint og tankevækkende digt.

Skrevet af synet, 26. oktober 2019 15:19

Hej Skriverinde.

Dit digt giver stof til eftertanke.

Stigmata.

Skrevet af Anonym, 26. oktober 2019 16:05

Kære Skriverinde, Flot formuleret. Jeg ved hvad du taler om!

Vid du ikke er alene! Døden kan være en fase vi oftere end vi tror skal mærke mens vi er her i livet.

Din tilstrækkelighed er mere end nok!

Utilstrækkelighed vil vi alle opleve hvis vi lader andre devaluere os.

Når man er syg, er der en kæmpe diskrepans mellem de kræfter man har, og dem systemet forventer man måtte være i besiddelse af.

At være født er retten til at kræve sit liv, og sin plads.
Den ret har du også!
Mine bedst ønsker til dig!

Husk at nye gode minder kan redde livet!

Skrevet af Netas, 26. oktober 2019 22:29

Tak for jeres respons. Det er rart at høre, at ordene vækker noget. Ligesom det også er rart at arbejde dem ud. Og tak for de opmuntrende ord, Netas.

Hilsner fra Skriverinde

Skrevet af Skriverinde, 29. oktober 2019 08:14