Læs dagbog

Mit liv har været et helvede siden november 2016

En side i dagbogen ""
Skrevet af Smileyen 27. juni 2017 11:33

Jeg blev udmeldt af mit drømmestudie i november fordi jeg havde opbrugt 3 eksamensforsøg + ikke have bestået førsteårsprøven til tiden. Dette grundet jeg har leddegigt og i sommer 2016 (hvor jeg opbrugte mit 3. forsøg i den pågældende prøve) fik konstateret en ny sygdom, Polymyositis.

Jeg fik konstateret leddegigt i august 2015 og blev medicineret for denne i august 2015. Min medicin virkede optimalt fra januar 2016. Til dem der ikke ved det gør både leddegigt og polymyositis at man bliver helt umenneskelig træt, både fysisk og psykisk hvis ikke sygdommene er korrekt medicineret. Denne træthed er svær at forstå for mange af dem som ikke selv har prøvet hvordan det føles. Så det var derfor jeg først fik den rette energi til at passe studiet optimalt i slutningen af januar 2016. Til gengæld betød det også at jeg kunne passe studiet optimalt i februar-april - og derfor bestod den første skr. prøve på mit studie :D DESVÆRRE måtte man kort tid efter denne eksamen havde fundet sted tage min gigt medicin fra mig fordi man troede jeg havde bivirkninger af den. I takt med medicinen forsvandt ud af kroppen gik det gradvist ned ad bakke, jeg blev mere og mere træt og missede derfor samtlige forelæsninger + en del holdtimer i forbindelse med den pågældende prøve :( Det endte med at jeg blev rigtig syg og måtte blive væk fra universitetet i to uger fordi jeg kun kunne ligge i sengen. Derfor bestod jeg ikke mit 3. forsøg i forbindelse med denne prøve - og bestod derfor ikke førsteårsprøven til tiden. Jeg fik konstateret Polymyositits i august 2016 og medicineret for dette + fik min gigtmedicin tilbage. Det havde en mærkbar positiv effekt på mit helbred og min træthed således at jeg i efteråret 2016 igen passede studiet 100 % optimalt. Jeg deltog velforberedt i alle forelæsninger + holdtimer og lærte rigtig meget af dem og elskede dem. Jeg søgte så dispensation til et ekstra eksamensforsøg samt udsættelse af tidsfristen for beståelse af førsteårsprøven. Dette fik jeg afslag på, og de brugte min autisme som argumentation for at give mig afslag. Hvilket er diskriminerende, frækt, uvidende og ulovligt idet denne ikke havde nogen betydning ifht, at jeg havde været syg. Jeg fik dog lov at deltage i den eksamen der hørte til de timer jeg havde haft i efteråret. Eksamen fandt sted i oktober 2016 og jeg blev udmeldt i november. Det viste sig så i slutningen af november at jeg havde bestået den prøve jeg deltog i i oktober måned - og nu havde bestået førsteårsprøven, ganskevidst 3 mdr. senere end tidsrammen tillod, men dett ekan man altså iflg. universitetsloven dispensere fra hvis den studerende fx har været alvorligt syg, hvilket jeg jo havde været. Jeg skrev så til studienævnet og fremhævede at man altså bør kunne dispensere fra de tre mdr og tillade et ekstra forsøg og de ville så tage sagen op igen. Aftalen var at studienlvnet ville kontakte mig særskilt hvis de havde brug for yderligere dokumentation fra mig. De kontaktede mig ikke så jeg forventede naturligvis at alt var i sin skønneste orden, men nej! d. 24/1-17 fik jeg afslag på ansøgningen om et ekstra forsøg fordi der ikke havde lægelig dokumentation på at jeg havde været syg. Det er direkte løgn for jeg HAVDE givet dem lægeerklæringer som dokumenterede at jeg havde været syg - hvilket de bekræftede allerede i september. Mren da de intet ved om autisme og som følge her af er berøringsangste overfor mig fordi jeg har autisme vil de af al magt forhindre at jeg går på det studie. Jeg har klaget, men uden held. Mit liv har været mere eller mindr eødelagt siden november 2016.

Kommentarer fra andre brugere

Fy for en behandling du har fået...

Jeg kender selv til at læse og være syg.
Det er umenneskeligt.
Ingen forståelse fra nogen kanter...

Hvad med at smide din sag til ombudsmanden?
Bare en ide.

Og ellers synes jeg du har al mulig grund til at være stolt af dig selv og dine præstationer.
Det er bare utroligt at ingen kan se potentialet i dig?
Dybt bekymrende..

Jeg kan egentlig kun udtrykke min respekt for dig og det du har gjort.
Det er fanemig flot.


Kærlig hilsen, Bip.

Skrevet af Bipolarix, 28. juni 2017 06:04