Læs dagbog

Sidder og er led og ked af det hele idag… har lyst til bare at flytte fra mand og børn, men tror ikke på at jeg får det bedre af det… men hader bare så inderligt den følelse jeg går rundt med :( følelsen af aldrig at kunne blive den samme igen som før depressionen…

Idag er en rigtig lorte dag. Jeg har den sidste stykke tid kæmpet med tankerne, følt mig fuldstændig overset, følt mig glemt, følt mig ensom… ENSOM ja det er egenligt mærkeligt at man kan være blandt sin familie og stadig være ensom….

Vores familie er på randen af hvad der er normalt og ja hvad betyder normalt egentligt idag. Her betyder det at vi bare ikke er som andre… som i overhovedet ikke! Gider ikke forklare hvorfor jeg føler det sådanne… men for helvede hvor er det bare opslidende når tankerne kører konstant, som i virkelig konstant og man er træt fordi man ikke kan sove om aftenen, man har denne her sindssygt drænende og trætheds følelse helt inde i kroppen… ja egentlig føler jeg bare at jeg har lyst til at lægge mig til at sove og aldrig vågne mere… men det er vel ikke det man kalder selvmordstanker vel? For jeg har jo ikke tanker om at gøre det.. kun tanker om at det var nemmere hvis jeg ikke var her… så ville jeg ikke være til besvær for andre, selv om de måske, forhåbenligt, ville savne mig i et stykke tid.

Måske det er på tide at snakke med min læge igen…. Men nægter altså at tage de lorte piller igen…..