Læs dagbog

Jeg snakkede idag med min kæreste, om at jeg syntes han talte grimt til mig sidst vi var oppe og skændes.

Vi er begge unge mennesker, og har set hinanden i lidt over 6 måneder nu.

Jeg er som sådan ikke en speciel direkte eller standhaftig person, mine grænser er meget svære at sætte. Jeg har et mønster i parforhold hvor jeg lader mig træde meget på.

Min kæreste kan være virkelig snæversynet og grov, han sagde bla. At han fortryder han blev forelsket i mig, at jeg er så kedelig jeg giver ham kvalme og at han troede jeg var et bedre valg end jeg har vist mig at være.

Da jeg bragte skænderiet op tidligere idag nåede han hurtigt frem til en pointe der hed: At så skulle jeg bare gå. Fjerne mig fra situationen da det er mit eget ansvar at sætte grænser.

Og det forstår jeg godt MEN samtidig er der en lille klokke i hoved på mig der siger at jeg ikke er ansvarlig for at han skal behandle mig som en ordentlig person.

Det må da være hans eget ansvar at behandle andre mennesker godt, og at forbedre sig og udvikle sig. Hvorfor skal jeg tvinge ham til at gøre det ved at sætte ham på plads?

Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke eller syntes og vil meget meget gerne høre nogle andres mening. please.


skænderiet handlede derudover om at han mente jeg opførte mig akavet foran hans venner selvom jeg virkelig prøvede mit bedste i en social situation jeg ikke var helt tryg ved. Han ignorerede mig hele aftenen og blev sur da jeg så snakkede med hans ven istedet.