Læs dagbog

Er blevet indlagt, det blev jeg i fredags, jeg gik helt ned og tog selv beslutningen. Jeg blev overflyttet lørdag til det lukket, og her sidder jeg så, har haft så mange selvmordstanker den seneste tid og alt det med at skulle bo alene og aborten går mig så meget på at det hele ser så håbløs ud.
Fik udgangs tilladelse i dag sammen med min ex i 2 timer, så jeg kunne komme hjem og hente nogen flere ting som min computer, fik lov af lægen til at havde den herude, så længe den bliver på min stue.

Her er egentlig ikke så slemt, så jeg havde forestille mig, folk er ok søde, og det samme med personalet.

Det føles underlig at være indlagt over flere dage igen, har jeg ikke være siden 2007, så har svært ved at falde til og til at kunne snakke med personalet for den sags skyld, det er svært da jeg har svært ved at stole på folk og havde tillid til nogen.

Min ex er den eneste der har være her og besøgt mig, min far havde ikke "tid" (tak for det) Min veninde aflyste i går, da hun var blevet syg, sikker tømmermænd vil jeg tro hvis jeg kender hende ret for tiden, og i dag har hun slet ikke svaret på mine sms'er.

Følte mig virkelig svigtet i går, har brug for min far og min veninde, typisk, man tror man kan regne med folk, men det kan jeg så ikke, og så sidder man her og tænker at det hele faktisk kan være lige meget, hvis jeg bare døde, så var de fri for at bekymret sig.

Fuck det, kan kun stole på mig selv åbenbart...