Læs dagbog

Super godt vejr, skolehygge, bostøtte og vasketøj

En side i dagbogen "Mit univers"
Skrevet af Tvivleren 4. juli 2017 20:43

Jeg forsøger mig ud i at skrive igen i dag.
Tænker det kan være en måde at komme igennem ferien på.
- jo lige nu synes jeg det er svært.
Jeg ved ikke hvad det er der gør den svær. Måske handler det som jeg sagde i går om de der anderledes dage. Jeg ved godt min skole ikke lukker ned, men f.eks de to klubber jeg går i, holder ferielukket, den ene i to uger og den anden til d. 1. august. for nogle lyder det ikke ret længe, men for mig lyder det helt uoverskueligt, selvom jeg godt ved jeg ikke skal overskue det for det er jo bare sådan.
Suk, lige nu er det altså svært om to timer kan det se anderledes ud, og synes det gør det svært.

I dag har jeg været inde på skolen, på vejen derind stod jeg af et busstoppested før det jeg plejer at stå af ved. Der var SÅ mange med bussen, aner ikke hvorfor der er så mange deri. Men jeg stod af og gik resten af vejen.
I dag hygge-snakkede vi bare, i mens der blev fiflet med diverse projekter som folk har gang i af kreative ting.
Til middag blev jeg enig om at spise med, og kom hen til bordet hvor maden stod, kom til at stå ved siden af bossen (forstanderen for skolen) Jeg ved ikke om han var sulten, men irritabel var han da godt nok. Så jeg tænkte at sætte mig et andet sted, men der var ikke andre steder, end ved det bord han satte sig ved, så jeg satte mig og sagde ikke ret meget. Så kan han passe sig selv kan han, sure mand! HA :)

Lidt senere skulle jeg med bussen, hen til min bostøtte.
Hun startede ud med hvilke dag jeg skulle hen til vikar og hvilke tidspunkt..
Bagefter blev jeg stille, synes det er svært at snakke om det, selvom det er nødvendigt.
Hun snakkede og snakkede og jeg forsøgte på virkelig bedste vis at komme ud med lidt ting, og vi fik da også snakket, jeg løsnede op efterhånden.

Herhjemme har jeg prøvet at få vasket tøj. Og mit tørrestativ er da også godt fyldt nu, påtænker at lade det være ude i nat, så det kan blive godt luftet og tørt.

Ellers skal jeg bare slappe af, skal gøre klar til i morgen hvor jeg skal en tur nord på.
Håber I har haft en god dag.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Tvivl

Dejligt at "se" dig noget mere herinde. :) Men jeg håber, at når du ikke skriver så meget, så betyder det også, at du har det godt.

Jeg forstår rigtig godt det med strukturen og de anderledes dage. Jeg havde det selv meget sådan tidligere, at jeg slet ikke kunne finde ud af noget, når min yndlingspersonale på værestedet eller min læge havde ferie, for så så dagene anderledes ud. Jeg er blevet meget bedre til at takle det, men jeg kan stadig huske fornemmelsen, og den er bestemt ikke rar. Jeg kan også stadig komme helt "ud af den", hvis dagene ser anderledes ud, end de plejer af en eller anden årsag. Så jo, jeg forstår det godt.

Måske kan du skabe dine egne, "nye" rutiner, ja som du siger fx ved at skrive herinde en periode. Eller ting du skal gøre hver dag derhjemme, så dagene kommer til at ligne hinanden på nogle punkter alligevel.

Jeg håber, du kommer godt gennem sommeren. Det bliver jo heldigvis hverdag igen.

Knus og tanker fra jhn

Skrevet af JHN1, 4. juli 2017 21:29