Læs dagbog
Et år ældre i dag
En side i dagbogen "Mit univers"
Skrevet af Tvivleren 21. december 2017 10:06
Dagen begyndte for mig med at stå op og hækle, det er ikke ofte jeg gør det om morgenen. Det har det i hvert fald ikke været i flere uger. I flere uger har jeg faktisk bare sovet og været træt, træt er jeg stadig.
Himlen åbner op med det flotteste lys, måske kommer der blå himmel i dag. Måske..
Hvis ikke er det også okay, Man kan jo tro og håbe.
Det er mærkeligt det med at blive ældre.
Jeg føler mig ikke en dag over 25 år. Jeg føler at jeg stadig er i starten af tyverne. Føler at jeg er ung og bare skal i gang med livet.
Men så husker jeg lige på at se de små grå hår der er begyndt at mylre frem i hovedbunden, ikke noget jeg er specielt stolt af, kigger på mit ansigt i spejlet og ser en træt tøs der står og kigger på en krop som bare vil være tyndere og tyndere. Et træt ansigt.
Jep jeg fylder år i dag. Halv rundt faktisk. Puuuha da.
Tiden løber stærkt. Det er som om jeg ikke kan følge med mere, selvom jeg gerne vil.
Nattens søvn er en by i Rusland. Jeg får godt nok sovet, men ikke ordentligt og det bliver alt for sent. Tankerne kværner rundt, men ikke så meget som for 36 dage siden inden jeg startede på medicin, men jeg er stadig ked af det, og stadig ind i mellem opgivende til det hele. Men for at være komplet ærlig så går det en lille smule bedre, selvom jeg har rigtig meget svært ved at se det.
Men men men.. i dag skal jeg i skole og hygge og så skal jeg besøge mine forældre senere. Hvor vi skal pynte juletræ og spise Lasagne.
Jeg håber i alle får en god dag.
Pas på jer selv
Tvivl.
Kommentarer fra andre brugere