Læs dagbog

wauw.. hold da op.

Dagene er gået laaaangsomme. Synes jeg. Og alligevel er det 14 dage siden at jeg startede på medicin. Jeg er lidt overrasket at jeg har klaret de to uger.

Det er som om det er 14 dage der har været flere år om at gå.. synes virkelig det er gået langsomt. Forstår ikke kun det er 14 dage siden at jeg begyndte, det føles allerede som flere år, og bare tanken om jeg skal blive ved..

Nå men de to uger er jo så kommet eller gået så og sige. Jeg ved ikke om jeg har fået det bedre. Måske er der kommet mere tomhed ind over mig.. ikke så meget, kæmper stadig med tanker og tvangstanker/handlinger. Kæmper stadig med at det hele er rigtig træls og nogle dage tænker jeg på at ende det. Der er dage hvor jeg tænker nu går jeg fandme ud foran den bil, eller nu holder jeg det ikke ud så nu gider jeg ikke spise.

Det er svært.

Svært at tillade sig noget der måske kunne være godt for mig, men vil ikke give mig selv lov. Svært at andre skal ind over det, eller er inde over det.

Tror jeg føler mig lidt alene i alle tanker og følelser. Selvom jeg tror andre har det på samme måde.

Jeg ved ikke længere hvad jeg har lyst til, ved ikke længere hvad jeg vil .. og aner ikke hvad fremtiden bringer. Synes for at være ærlig det er pisse svært. Men jeg har nogle der forsøger at skubbe bagpå, nogle der ser mig. Selvom det er så svært. Jeg har bestemt ikke lyst til at vise mit indre. Det er mit, helt alene.. måske.