Læs dagbog

Jeg har det IKKE godt. Jeg har ellers haft en lang god periode. Har haft det bedre end jeg nogensinde har haft før i mit liv. Jeg rykkede mig SÅ meget. Var GLAD.
Der er mange ting der går galt nu.
Suk. 😥
Jeg kan mærke hvordan mange af tegnene fra da jeg havde det forfærdeligt kommer tilbage nu. Jeg har enormt stor skyldfølelse, bebrejder mig selv, bliver totalt opgivende, får angst, tuder, ønsker at dø, undgår mennesker.... Mine symptomer af skizofreni er også blevet værre og der er kommet nogle til i samme periode som jeg har fået det værre.
Jeg er så ulykkelig.
Føler jeg bare laver de samme fejl igen og igen og igen. Så jeg bliver bare så vred og ked af mig selv.
Især fordi manden har det virkelig dårligt og jeg ikke ligefrem gør det hverken nemmere eller bedre for ham. Tværtimod. Så bliver jeg så vred på mig selv over det.
Samme med min barndom. Er så skuffet og ked af det.
Jeg burde, især også for min egen skyld, tilgive det. Men nogle gange gør det bare så ondt. Især når jeg oplever svigt igen.
Min far skulle have været et bedre eksempel. Han har altid arbejdet meget. Og ellers kunne han lide at være sammen med venner og naboer og drikke. Vi blev nedprioriteret. Og skuffelser har der været mange af. Så kom han ikke lige hjem. Eller han "holdt foredrag" for os børn til vi sad og tudede. Fordi han havde fået lidt for meget. Min mors skuffelse når han endnu engang ikke kom hjem som aftalt gjorde også mig ked af det. Han er blevet en bedre far. Han har haft en god periode var der skete meget positivt. Men så gik det desværre ned af bakke igen. Jeg ved ikke hvordan det går nu.
Jeg har haft det svært med ikke at blive prioriteret af min far. Har haft svært ved at føle han elsker mig. Jo han har da vist det på nogle få ting men ellers....
Fik en kæreste jeg fulgte som en lille hundehvalp. Som efter noget tid endte med at ignorere mig og snakke mindre med mig. Så jeg tudede og tudede. Endte heldigvis med at slå op med ham. Det styrkede ikke ligefrem min selvtillid at blive behandlet på den måde. Der var så også noget andet indover der gjorde det endnu værre. Men ja. Nok ikke ligefrem to emner der har gjort noget som helst godt for min selvtillid eller mit selvværd.
Corona kuller får jeg også. Jeg SAVNER mit liv før corona. Og det går mig efterhånden meget på. Men når jeg så prøver at være lidt social så ødelægger det så meget...
Og sådan fortsætter det... med hele mit liv. Der er ikke noget godt i det efterhånden.
Fik en god snak med min svigerinde. Og nogle gode redskaber. Nu skal jeg bare tage mig sammen med det. Det er bare svært at gøre når jeg føler den vigtigste person i mit liv ikke kan holde mig ud. Og det ville være bedre hvis jeg ikke var der og var en så stor byrde for ham.