Læs dagbog

C’est la vie

Først varm og rolig, så kold og bange
De mørke dage igen mig fange
Denne gang har jeg mod på dig
Selv livets kælder ender med leg

En leg med liv og frygt og fare
Men ikke mere end jeg kan klare
En kamp jeg denne gang vil vinde
I mig selv jeg ro må finde

Når angsten raser og hjertet flænses
Jeg lukker øjnene, vil ikke ænses
Jeg nægter at lade det være forbi
Jeg starter forfra og tæller til ti

Tæller til ti og mærker mit hjerte
Et kammer så stort gemmer andet end smerte
Jeg vrister mig fri og finder mit fæste
Mine fødder nu nye veje må teste

Hvor vejene fører, jeg ved det ej nu
Jeg træder blot varsomt og kommer ihu
At aldrig igen jeg mig selv miste må
Når andre tager over, mit liv går i stå