Læs dagbog

Penge, sygemelding, jobcenter, uddannelse, karriere, kæreste, mad, fremtid, baby, dagpenge.
Det hele kører rundt.
Og nu skal jeg i behandling for spiseforstyrrelse for at komme til bunds i det andet.
Jeg føler mig spærret i mind tanker og paralyseret i min krop.
Hvis jeg taber mig, bliver jeg trist, og hvis jeg tager på, bliver jeg trist.
Det føles som en kamp, jeg ikke kan vinde.
Tiden sniger sig ind på mig, og jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen.
Hvem kæmper jeg for?
Mig selv? Min kæreste? Min familie? Mine venner? Jeg er faktisk ikke sikker længere.
Jeg føler mig modløs.
Det føles konstant som ét skridt frem og to tilbage.
Jeg har lyst til at skrige og forsvinde samtidigt.
Er fyldt med modstridende følelser, og jeg føler mig misforstået.
Jeg er så vred, vred på verdenen og vred på mig selv.
Og jeg kan ikke græde. Som om, at tårerne er opbrugt. Der er slukket. Er det tegn på, at jeg er ved at visne? Dør indefra langsomt. Jeg kan ikke mærke, at mit blod er sort endnu - men det er et spørgsmål om tid. At jeg mærker den sorte tjære strømme ud i min krop, og jeg rådner op indefra. Det er sådan, det føles og mærkes.
Farvel mylder, nu er du skrevet ned og distanceret en smule fra mine tanker, for nu. Vi ses alligevel i mine drømme. Godnat og sov sødt.