Du er her:Mødestedet » Dagbøger på DepNet » Læs dagbog

Læs dagbog

Jeg bristede

En side i dagbogen "Min dagbog"
Skrevet af cmb1984 17. november 2017 15:26

Det går godt, fantastisk, det går fremad ad. .

Men så idag, midt under en samtale, et ret dybt spørgsmål. Det kom for tæt på. Jeg var glad, i godt humør og snakkelysten lige til set sidste, så svarede bare, bemærkede intet. .
Men... På vejen hjem bristede jeg, jeg græd.
Ked af det, meget ked af det. Græder stadig.
Det gør simpelthen så ondt indeni, en smerte jeg for længst havde glemt.
Jeg ved ikk præcis hvilket spørgsmål eller svar der åbnede kassen. Men den er åben nu.... Og ved ikk hvordan jeg lukker den, eller om jeg overhovedet skal lukke den.
Men al den smerte og ked af det hed er ikk til at bære, det gør så ondt indeni, hele coren er et smertehelvede, det er uudholdeligt.
En gammel ven, en trøst, en trang er så voldsom anmassende, påtrængende, uimodståelig... Forsøger at fjerne smerten, det virker kortvarigt, igen og igen og igen... , og det bliver kun værre.
Tårerne er stoppet, men kniven er ikke.

Kommentarer fra andre brugere

Er jeg ked af at høre. Er naturligvis nysgerrig mht hvad der skete og hvad det strejfede i dig siden det kunne fremkalde så megen smerte.
Kender på en måde godt at 'noget' kan ramme et eller andet i en uden man helt ved hvad.
Håber du får talt med nogen om det. Det kan være noget der skal vendes og bearbejdes fordi det er et vigtigt tema. Det kan også være noget det er bedst blot at lægge låg på.
Kram til dig.

Skrevet af Sofox, 17. november 2017 20:54

Jeg ved stadig ikk hvad der skete. Men det var så slemt igår at jeg seriøst overvejede at tage ind til den psykiatriske skadestue, men jeg fik ikk taget mig sammen. Overvejede at ringe til hjælpetelefon, men jeg har bange for at jeg bare ville tude endnu mere.
Jeg var meget bekymret, mest fordi jeg var bange for jeg ikke kunne stoppe med at skære i mig selv, for det gjorde ikk ondt og jeg kunne blive ved i forsøget på at få frembragt en ydre smerte.
Men det lykkedes mig at stoppe, det lykkedes mig at få den indre smerte til at stoppe. Men pinslen stod på i næsten 4 timer, hvoraf de 3 timer bestod af at græde og tude, og bare overleve smerten indeni.

Jeg har ikke haft det SÅ slemt i over 5 år, og det er 8 år siden jeg sidst skar i mig selv.
Jeg troede jeg var kommet over det, men åbenbart ikke.
Jeg skal til psykiater om et par uger i forbindelse med ny udredning af ADD (indadvendt adhd). Jeg vil tage det op med ham.

Jeg har det okay nu, dog med en underlig indre ro. ☺

Tak for din kommentar og dit kram Sofox

Skrevet af cmb1984, 18. november 2017 09:47

Udskriv Udskriv Tip en ven Tip en ven