Læs dagbog

6. december/Ingen vil tage skylden og lidt om teflon

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 6. december 2022 07:26

v. spisebordet med udsigt til køkkenet.
P og jeg kan ikke blive enige om, hvem der har misforstået hinanden mest, da jeg kom en time senere end hun havde ventet, da hun havde inviteret til hotdogs. Mig: Jeg synes ikke at jeg har gjort noget forkert. P: Jeg har heller ikke gjort noget forkert: Mig: Nej, det har du ikke. - og så videre i hver sin retning. Brev i min postkasse om at P aflyser næste aftale.. ok, ja..
Mødte den unge pige, fra vores område, der er bipolar... Hun var kommet til at købe for 800 kroner sokker... Hvorfor bliver jeg forarget og træt af sådan noget... Måske fordi der er nogen der ikke har ret meget, tror jeg... Hun er ved at spare sammen til sin første million og er fuldstændig overbevist om at det vil lykkes, og vil ansættes som nyhedsoplæser: Måske kommer du til at se mig på tv, sagde hun ivrigt og glad til mig.. (Men skal du ikke ha en uddannelse først, tænkte jeg, men jeg tager alting for seriøst, og sikke en selvtillid hun har, når der er nogen der absolut ingen har. Nogen holder fødselsdag en enkelt dag, på deres fødselsdag, eller overhovedet ikke og andre holder det i en hel uge og køber mange kjoler i forbindelse med det. Hvorfor stopper hendes forældre hende dog ikke, har jeg tænkt.. Nå, det er ikke mit problem..
Jeg vil tage til Earl Grey i dag og håbe at jeg ikke møder flere der har forkøbt sig i sokker eller hvor vi i det hele taget kan misforstå hinanden... hmm... og tjah.. Nu kommer jeg vanvittige verden!! Eller noget! Haha :)

Jeg mødte en anden hundeejer, en jeg har snakket med nogle gange, der også havde haft et sammenstød - et ud af mange - med en anden hundejer. - Der er ingen, der vil tage skylden for noget som helst sagde hun. Og måske er det grundlæggende sådan det er med rigtig mange ting: Affind dig med det, hold mund, glem det og videre og uden om næste gang.

Jeg var forbi S for nogle dage siden. Han sad og læste og havde sine briller på. - De klæ'r dig godt, de briller sagde jeg; hvilket de gør.
Dem på arbejdet siger at jeg ser gammel ud med dem, sagde han. Mig: Hvem siger det og hvor er det flabet! Du ser meget belæst ud og ligner en lektor på universitetet, sagde jeg.
Lidt senere: Der var engang en fra arbejdet, der sagde at jeg er et godt men grimt menneske, Mig: Hvem? Hvem siger dog det? Du er en meget pæn mand, S, sagde jeg. Hvor er det uforskammet at sige sådan.
Blev du ikke ked af det, spurgte jeg...
Godt med teflon på, så det glider af, sagde han.. Hver dag, spurgte jeg
Ja, hver dag