Læs dagbog
Det bliver en varm dag og noget at se frem til
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 9. juni 2023 11:12
Jeg er igang med noget praktisk
og groft arbejde i min have.
Jeg har været I byggemarkeder for
at handle. Jeg får sådan en fornemmelse af
målrettethed og være besluttet når
jeg laver sådan noget
Da jeg havde snakket med min fars kone I weekenden lagde jeg mig på siden i fosterstilling. Jeg har lagt mig sådan mange gange, også som barn, i forbindelse med et eller andet med mine forældre og tænkt at jeg giver op. Tyngde og opgivenhed og måske har det også været kimen til depression. Men det går ikke. Nu er jeg endelig nået så langt og har godt fat i livet.
Jeg har godt gang i min have og glæder mig til at bruge sommeren derude.
Jeg skal sidde ved havebordet og drikke kaffe og spise sammen med P og R. En rødoghvidernet dug på bordet, en parasol, Ps askebæger, spaghetti med tomatsovs krydret m basilikum og med kødboller og måske citron sorbet. ( Ps askebæger skal vist stå et andet sted)Mit eget lille Italien. Og der er vinstokken der gror og skal vandes med baljer af plaskende vand.
(Ligesom man kan forestille sig det værste, kan man også forestille sig gode ting, og ved at forestille sig det bedste, gøre det godt for os selv og give os selv det Allerbedste)
Vi har et valg, har min superlæge sagt til mig rigtig mange gange.
Rigtig god sommerdag til alle : )
Og have noget rart at se frem til. En god lydbog, bare let og opløftende, en god film, eller en aftale med en man plejer at ha det godt med. Det er rart at gå med forventningen om noget godt. Det er dejligt hvis nogen foreslår og tilføjer noget godt, men der er ingen garanti for det, så find på noget at se frem til.
Det var vist det for i dag