Læs dagbog

og mangel på indlevelse...

Ikke godt de sidste to dage.

Jeg hjalp en kvinde efter et seksuelt overgreb i tirsdags.
Jeg så hende gå på en sti og bakse med en jakke omkring sig ved benene. Hun gik underligt, fremoverboejet og kaempede med jakken. Det var foerst senere at det gik op for mig, at hun forsoegte en slags nederdel, bundet rundt om sig for at daekke sig til. Jeg kunne foerst ikke se hvad det var hun baksede med - at det var hendes jakke, hun forsoegte at binde omkring sig.
Jeg kunne se hendes bare ben. Hun så ned ad sig og kaempede videre. Jeg undrede mig over hvad hun lavede. Har du fået for lidt toej på, spurgte jeg hende da jeg stadig var på afstand.
Hun så ned og gik underligt. Jeg spurgte igen.
Hjaelp mig lige, sagde hun. Jeg så på jakken, der blev ved med at falde ned. Så kunne jeg se at hun ikke er havde hverken bukser eller underbukser på under. Det var selvfoelgelig derfor hun havde jakken om sig.
Jeg er blevet voldtaget, sagde hun graedende og så på mig.
Jeg sagde en masse: Åh, kaereste, og nej, og for fanden altså. Jeg tog mit toerklaede af og bandt det om hende fra livet og ned for at daekke hende til
Saet dig her på baenken. Hvor er dine sko.
De stod laengere henne. Jeg hentede dem. En meget lille stoerrelse - gule laerredssko.
Jeg hjaelp hende skoene på, mens hun sad foroverboejet på baenken.
Jeg satte mig ved siden af hende og lagde armen om om hendes skulder og trak hende ind til mig. Må jeg sidde sådan med dig, spurgte jeg hende.
Ja, det foeles rart. Det var som at sidde sammen med et barn, og hvor er det maerkeligt at det ene oejeblik aner man ikke hvem en eller anden er og det naeste oejeblik sidder man sådan.
Hun fortalte og sagde: Jeg kom til både at tisse og skide mens det skete.
Det er der ikke noget at sige til, sagde jeg. Det forstår jeg god
Hun havde hudafskrabninger hele vejen ned på ydersiden af det ene ben.
Jeg vil ha min mor, sagde hun. Jeg savner min mor.
Kvinden har vaeret ti år aeldre end jeg - ca.
Det forstår jeg godt, sagde jeg.
Jeg har bare lyst til at doe, sagde hun, og graed og rystede.
Sådan kan man godt ha det. Det bliver godt igen sagde jeg.
Jeg fik ringet til politiet. Der gik lang tid foer de kom. Jeg skulle vidne og fortaelle, mens vi bare var fortjenten og jeg, hvad jeg havde oplevet og set.
Da jeg koerte forbi i naerheden i dag, taenkte jeg på om hendes bukser og underbukser lå et sted derinde, hvor jeg koerte forbi.

Jeg sov ikke om natten. Jeg synes jeg klarede det ok, mens jeg snakkede med hende og forsoegte at hjaelpe, men nu foeler jeg mig tom og har brug for nogen at fortaelle det til.
Ikke til P og heller ikke til S. Det skal ikke loebe som en loebeild rundt i kvarteret lige pludselig som det sidste nye og spaendende.

Jeg har taenkt på at ringe til Offerrådgivningen og snakke med dem eller offer for voldtaegtsrådgivningen, men det er jo ikke mig der har oplevet det...

Og så taenker jeg på den mangel på indlevelse, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det, der er - allevegne. Der er mange mennesker hvor det virker som om at de overhovedet ikke kan maerke noget...

Som om at det det bare er endnu en spaendende historie Det er noget, nogen har oplevet, forstår du det. Det er ikke bare en spaendende historie, har jeg haft lyst til at sige til nogen af sladredamerne herude..

Jeg sagde til P, om naboen der blev indlagt: Jeg synes ikke at du skal sige det til nogen. Det skal de ikke gå og hygge sig med.
Måske oplever jeg det forkert...

Jeg hoerte engang en sige, at det var da meget vaerre med bedrevidenhed og frelsthed.
Jeg var målloes. Hvor mange mennesker taenker sådan...

Jeg har lige givet hunden en stor portion vådkost. Det er altid rart at goere den glad. :)