Læs dagbog

Modstand gør kreativ

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 9. oktober 2022 12:56

Jeg kommer fra aftale, som jeg havde glædet mig til. Det gik halvdårligt. - Lidt nedtur, men jeg må videre og ikke ærgre mig over det for længe eller lade det ødelægge min dag. Jeg vil lave en gryderet ml. 13 - 14. El er nogenlunde billigt på det tidspunkt. Retten skal "drøjes" med kikærter. Man brugte meget at "drøje" maden førhen - at gøre den mere mættende - bl.a. ved at bruge kartofler - som altid er nemt og billigt at komme til - I dag kan man jo også bruge madvarer som pasta, kikærter, stadig kartofler, bønner, linser, som er nogenlunde billigt, til at gøre et måltid mere "fyldigt"
- Har fundet forfatter Anette Prehn og glæder mig til hendes bøger. Hun skriver om at "trampe" nye baner/tanker i hjernen. Alternative og "bedre" (?) tanker, der bliver til nye handlinger. Talemåder og indskydelser som "det er bare en udfordring","det finder vi ud af" og "det skal nok gå" er ikke "ting" vi sagde, eller som mine forældre siger; og vi kommer tit til at sige og efterligne vores forældre - helt ubevidst.. Hvordan skulle man kunne berolige et barn, hvis man selv er stresset, bange og ked-af-det..
Jeg ved ikke, hvor gennemtænkt det er, det jeg skriver i dag; men jeg poster det alligevel :)
Klar til Kikærteret :)