Læs dagbog

Morgen med sesamboller og kaffe i min sofakog.
Jeg havde en rigtig dejlig dag igår :)
Jeg var sammen med min veninde L, hende, som jeg kendte for allerede mange år siden.
Jeg var med toget for 2. gang i ihvertfald over 12 år. Lidt usikker indimellem, men jeg har "laert" så mange tin andre nu, så jeg taenker, at det her kan jeg også godt laere.
Jeg foeler mig sådan lidt "vigtig", når jeg skal ud at rejse på den måde: Der skal ordnes billetter, toiletpung med makeup inden, og det samme med andre ting.
Jeg tog mig tid til at hvile og sove dagen foer, og ordnede og "gjorde klar" - jeg kan ikke finde et bedre udtryk - herhjemme, så det ville vaere rart at komme hjem igen og så jeg bare kunne falde om og sove.

Du klaeder din alder godt, havde jeg lyst til at sige til L - haha - sådan noget poetisk sludder; men det var det jeg havde lyst til at sige.
Jeg ved ikke helt hvor meget jeg skal fortaelle om mit liv og hvad jeg har oplevet med angst og depression, men jeg siger sådan lidt.
Jeg får også fortalt om nogle ting, der ikke var helt så godt - i mit hjem - da jeg var vi var boern. L fortalte om forskellige ting hun kunne huske fra dengang - bl.a. at det var 1. gang at hun fik lov til at dele en hel l. is - med mig. Sådan var min mor også. Varm og givende på den måde: Selvfoelgelig må I det; lige som hun også var god til at koere os til forskellige ting og tage med i biffen, i skoejtehallen og rigtig mange andre ting.

Hun fortalte også om sit eget liv og hvordan det også var hos hende, da hun var barn. Forholdet til sin soester og hendes mor - der var meget rå - i forhold til hende. Rå på en anden måde end min mor, der tit tog offerrollen. Jeg tror ikke at min mor var bevidst om det med offerrollen, men det kan vaere meget svaert at vaere sammen med en der tager den rolle, fordi man ikke kan goere ret meget.

Der var cafeen med kaffe, kager og broed. Citrontaerter og muffins og andet godt. Jeg fik min kaffe med skum og L fik sin kaffe.
Lidt broed til. I dag kom jeg til at taenke på, hvordan jeg bar mig ad. For 20 år siden ville jeg - måske - ikke vaere istand til at loefte broedet fra tallerkenen op til munden, fordi jeg var så bange for at ryste over det hele. Jeg har mange gange måtte lade det stå - broed og kaffe - fordi jeg ikke turde... Maerkeligt, hvis man ikke har proevet det selv.

Tiden gik meget hurtigt og vi stod og ventede på at toget mod min by skulle komme. Jeg glemte helt at vaere angst og bange og stod på toget uden at taenke over det.
Aww, hvor så hun soed ud, L, da hun stod på den anden side af ruden, da vi vinkede farvel.

Du skriver bare igen, hoerte jeg mig selv sige, så kommer jeg bare forbi. :) Så det goer jeg.
Jeg skal ud at koere i tog så jeg også bliver vant til det. Ud i verden og ud at opleve noget :)

God Weekend.

Det er ikke så godt skrevet, det jeg har skrevet i dag og jeg har problemer med mit tastatur, men det går nok alligevel :)