Læs dagbog
Mine forældre
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 11. august 2022 12:12
Da det blev køligere i vejret igår, sad jeg igen og så rundt i min have. Min smukke vinstok, der er en fryd at se på og fuglene der flyver til og fra foderautomaten og får en tår vand fra et af fuglebadene. Nippen med næbet af vandet og hovedet lidt tilbage. Når det er meget varmt "bader" de i den løse jord i haven. De basker med vingerne så det løse jord/sand står omkring dem. - Lyden fra vandet, når det rammer bladene og jorden ved morgen- og aftenvandingen af blomster og vinstokken.
Jeg kom til at tænke på mine forældre. Jeg håber de har haft det bare lidt godt i perioder - at noget var godt.. Jeg kom til at tænke på, hvordan jeg forsøgte at løfte stemningen i vores hjem allerede fra helt lille. -For at gøre dem glade og løfte det hele, og tog ansvar. Det kunne ikke lade sig gøre.. Det blev øjeblikkeligt pillet ned: Se fuglene, blomsterne, se, hvad jeg kan.. Du skal ikke være ked af det, Mor.. Det havde jo ikke noget med mig at gøre.. Jeg tror bare ikke at de ku forholde sig til det der var godt, eller bedre, for mig var den tunge og negative stemning ikke god.. og måske kan man efterhånden gå hen og ha det bedst med at ha det dårligt; eller bare som man plejer at ha det.. Hmm.. Sol igen i dag, og snart efterår med æbler, brombær og hyben. Det er først i løbet af de seneste år at jeg også er blevet glad for efteråret :)