Læs dagbog

og sneen, der knirker under mine støvler, mens jeg går ved siden af hunden. Vi havde en god tur ud over markerne. Vinden tog godt fat. Man har først gået en god tur, når man kommer hjem med noget af vinden i kinderne.
Det gik galt igen i lørdags på én af vores ture. Én af de rå kom gående med hastige skridt bag os og kom så op på siden af mig. Min hund og hans hund har aldrig haft det godt med hinanden; men denne gang var der ikke noget...
Kunne jeg ikke få dig til at gå udenom, spurgte jeg pænt. Som om... Hvad havde jeg forestillet mig. Jeg skal virkelig øve mig i at sige absolut ingenting. Det fik ham nærmest til at gå amok: Jeg plejer at gå den her vej og du står lige i åbningen, hvor jeg skal forbi. Han blev mere og mere grov jo længere han kom op foran. - Gå over i dit eget kvarter! Vi er så trætte af dig! -Det kan jeg ikke tage mig af, sagde jeg. (Hold nu bare din mund, ette... åh, jeg må øve mig.. ) -Nej, men det kommer du til! Lige før han forsvandt om hjørnet ved et af husene, vendte han sig om, pegede på mig og råbte: Jeg håber at du brænder op i Helvede!
Jeg var i chok. Lørdag kl. 8 om morgenen.. Det er vist tredje eller fjerde gang, at jeg får at vide, at man snakker om mig og at de er trætte af mig... Det er jo helt vildt... Tænk, hvis det var i en skoleklasse, på en arbejdsplads eller i en familie, hvor man bruger meget tid sammen , og har det sådan sammen. Man kan jo fuldstændig smadre hinanden på den måde.
Jeg har ikke rigtig kunnet sætte ord på før. Det var først i eftermiddags, på vej ind i kvarteret, at jeg tænkte "værdiløs". Det er den følelse (man/)jeg får mellem flere af dem. Jeg kan nemt komme til at tro, at jeg er værdiløs, hvis jeg ikke er bevidst om, hvad der egentlig sker,(hvad jeg synes, der sker), og hvad de forskellige oplevelser sætter igang hos mig. Jeg kan ikke ændre, hvordan "verden" er her, men bliver nødt til at acceptere , at det
er den "ånd", der er her; eller den ånd, der fylder rigtig meget i det her område.. Det er ikke sådan verden er. Det er sådan verden er HER! Der er stor forskel.. (note to self :)og hurrah for dagbøger, hvor man tit kan skrive sig frem til et eller andet godt)
I dag har jeg købt forskelligt chokolade, pakket det ind i cellofan og lagt det oven på grannet i æsken, der skal sendes til min far og B
Min far har virkelig savnet og manglet anerkendelse og opmærksomhed som barn, og også senere i livet - mere end de fleste - og det er så lidt af den opmærksomhed jeg kan gi ham..
(Måske kan man se paralleller i alting og alle steder, men jeg har jo haft det på samme måde. - At jeg fik mest anerkendelse i skolen. Min far har - HELDIGVIS - fået anerkendelse i skolen. Det var B, der kort fortalte mig det, da vi snakkede sammen sidst. Og jeg har heldigvis - også - fået anerkendelse i skolen og i forbindelse m. fritidsbeskæftigelser andre steder).
Jeg vil ringe til min far enten i aften eller i morgen og forsøge at fornemme om han er nogenlunde "klar".
I morgen: Måske på biblioteket og hente den bog, der ligger og venter på mig. Den Indre Uro hedder den.
Hej J, Seføli skal du ikke gå og ha det skidt! :) Du fortjener at ha det godt :) Jeg synes du skal gi det bedste til dig selv: Varme fødder og tæpper, gode tanker, også om dig selv, og gode oplevelser! Det synes jeg godt man kan, gøre for sig selv, uden at skade andre eller at der går noget fra andre :) Knus :)

Hej Åsa,
Ja, det er nok voksenmobning, men jeg kan nok ikke gøre noget ved det, andet end at ignorere og gå forbi og holde mig til dem der ikke mobber mig, og forsøge holde god stil hos dem. Vi kan jo stå og pege fingre ad hinanden og "sige hvad med dig selv", "det var dig der begyndte" og "det gør de andre også"... Måske har jeg lært eller andet til næste gang :) Sikke en sjov oplevelse med din hund :D Kan din hund holde varmen, nu hvor det er så koldt? Min har jo sin lille dunjakke på - hihi :) Hej fra ette :)