Læs dagbog

Varme hveder med smør. Igår kom jeg i tanke om, at vi fik hveder da jeg var indlagt. Jeg måtte tælle tilbage - heldigvis - og det er 14 år siden at jeg har været indlagt. Den eneste gang nogensinde. Jeg håber aldrig at det vil ske igen. En stor klump menneske, der ikke kunne andet andet at sove og græde og tænke på selvmord. Jeg var indlagt i halvt år og gik rundt i nattøj. Sov og sov for nedrullede gardiner også selv om det var sommer. Alarmer. Psykotiske mennesker. Institutionsmad. Tomme vægge og personale. Jeg var dybt deprimeret. Det har taget mig rigtig mange år at komme til hvor jeg er i dag. Jeg kan huske at jeg fik tilsendt en jobindkaldelse. Den var måske på tre linjer. Jeg kunne ikke læse det og forstod det heller ikke, da det blev læst op for mig. Jeg har læst mange 1000'er sider inden jeg fik det brev. Jeg havde heller ikke ret meget sprog. Ja - nej - eller tavshed, hvor jeg ellers taler meget. Fuldstændig død. Færdig - næsten. Her er jeg igen og det er forår :)

I onsdags snakkede jeg med S - hende jeg nørklede sammen med - om hvordan man går igang med et eller andet - som måske kan virke svært.. Jeg forstod ikke først hvad hun mente, men så sagde hun: Hvis jeg siger: Jeg magter det ikke så er det allerede alt for besværligt, men hvis jeg siger: Det har jeg lyst til - enten om jeg har lyst til det eller ej, så er det allerede lettere at gå igang. Min læge/psykiater har sagt det samme. - Bare sådan tilfældigt, mens hun så på mig. - Prøv at tænke på hvad du siger. Bare som en tilfældig indskydelse, som man f.eks. siger: Nå, skal vi ha en kop kaffe.. Dine tanker bliver til sandheden: Det ER jo svært. Jeg magter det virkelig ikke. og jeg hader virkelig mig selv - og det samme kan man gøre - bare omvendt. - Tage ord eller sætninger til sig, som til at begynde med virker fuldstændigt forkerte, og løbende går det hen og bliver til normale tanker også - og virkelighed (?) der påvirker - bare på en positiv måde. Det er så skønt, når sådan noget går op for én. I mit område bor der en lille frisk dame. Hun siger rigtig tit: Nej, hvor jeg elsker (dit og dat )og nej, det er pragtfuldt... en dame der helt sikkert har det godt.. Jeg stødte også på en kvinde den anden dag: Jeg hader det som pesten. Det er mine fjender osv osv..Nå, nu skal jeg ikke gøre mig klog - men det er da lidt spændende - og hvis det kan hjælpe til at man får det godt - på den gode måde - så er det da godt :)

Hej JHN,

Jeg forstår godt at du tænker på hvordan det bliver m.h.t., hvem der flytter ind - du ved i det mindste, hvem der flytter UD - hah. Det er da altid noget! :) Og som du skriver.. Skal du selv flytte. Måske - forhåbentligt - er du lige pludselig i en god lejlighed, og så vil du slet ikke tænke på sådan noget mere. Jeg krydser fingre for at det bliver sådan. Jeg ku godt tænke mig lidt mere orden - og mere struktur - men det går såmænd nok :) God Weekend til dig :)