Læs dagbog

Jeg forsøger at føre selvjustits og holde god stil og rette til her og der.
Hold nu op, det er så heller ikke helt problemfrit at ha hund. Her til aften på vores aftengåtur kom der pludselig en større brun hund løbende uden ejer direkte mod den bette. Jeg greb min hund og holdt den over mig og hylede op. Jeg råber også op næste gang, hvis det sker gang igen: - Tag den hund og få den i snor, råbte jeg. En ung pige og hendes mor kommer løbende - Det er sgu da en kamphund, siger jeg.. Pigens mor får hunden i snor. Hvad laver den uden snor. Pigens mor er rå og fortæller mig at snakken går om mig i kvarteret og siger: Ve' du hva' - du er tov'li' i hovedet. (Hold nu op nogle øjne hun sendte) _Tag din grimme hund og gå. Du er sgu lige så grim som din hund... Men denne gang var jeg ikke ked af det som de andre gange og gik videre - ikke upåvirket - men lidt mere fast (?), grounded (?)og hærdet (?)
Jeg tror godt at jeg kan vende mig til at blive kaldt hende den tovlige.. Måske lærer jeg alligevel noget af den ballade der er i kvarteret. - Også at andre udsættes for det samme og at det ikke bare er mig. Jeg kan i den grad stå ved mig selv!