Læs dagbog
Tusmørke - En god dag,
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 15. november 2022 08:19
Jeg nyder virkelig at jeg kan nusse rundt i tusmørket for mig selv. Jeg vågnede allerede kl. 7 og sad med en kop kaffe i sofaen. Jeg skal på "langfart" i dag. Jeg undrer mig stadig over alt det absurde der sker omkring mig, og hvis det er det normale, er jeg ikke en del af det. Jeg kan ikke finde rundt i intrigerne og hvad der er blevet sagt og gjort efterhånden, men jeg er lykkelig over at jeg ikke skal være på en arbejdsplads med nogen af dem.
P skal være sammen med sine drenge idag - jeg håber det bliver en succes. Vi har købt chokolade til T, der har fødselsdag i morgen. I fredags - efter oplevelsen med den løse hund - havde jeg lyst til at ringe på hos hende og bare sætte mig ned og græde over det. Jeg lod være.. Jeg ville ikke forulempe hende eller gøre hende forlegen. Jeg var henne hos S den dag og fortalte ham om oplevelsen. Jeg havde svært ved at komme ned igen ovenpå den og sagde, halvt i sjovt og halvt i alvor, at jeg godt kunne bruge noget stærkt. S rejste sig og kom igen; med en Breezer. De er faktisk gode dem her, sagde han, knappede kapslen af, og hældte halvdelen i et glas til mig og lidt af Breezeren i et glas til mig selv. Der er nogen, der ser mig, tænker jeg indimellem. Ser at jeg har brug for et eller andet og så er der nogen der ikke ser ret meget. De er guld værd, dem, der gør.
Hmm.. hvad ellers.. Det er dejligt, at vi kan skrive længere dagbøger i dag. :)
Jeg tog ud til et af mine yndlingssteder i dag - jeg elsker simpelthen at komme der. Earl Grey og småkager, god stemning og dejlige mennesker. På vej hjem fandt jeg et lille sted, som jeg har set før. Jeg gik derind. (Bagefter tænker jeg på. at sådan noget; med bare at gå ind et nyt sted og falde i snak med en eller anden; det er jeg god til - hurraah :)) Der sker forskellige ting, som jeg godt kunne tænke mig at være med til. Jeg glæder mig til at fortælle P om det. Hun er vist lidt genert, men vil gerne, så vi kan vel læne os lidt op ad hinanden. Nok for nu :)