Læs dagbog

Han holdt sammen på det hele
Ja, siger jeg kort og lidt medfølende
Måske har min far slet ikke brug for, at jeg fortæller, at jeg er ked af, at han har haft det så svært.
Måske havde han brug for at andre fortalte ham det, da han var barn - og ikke at jeg fortæller det.
Han har ikke fortalt noget for at skåne dig, siger B. Vi snakker om ham, mens hun sidder i køkkenet og han sidder i stuen. Han kan ikke kan høre, at vi snakker om ham. Det har jeg det lidt mærkeligt med; men jeg tror at det er godt at hun også fortæller.
Jeg har slet ikke tænkt på at rigtig meget måske aldrig er blevet fortalt; simpelthen for at skåne os børn og måske også for at passe på hinanden indbyrdes.
B fortæller også om hvad hun laver og hvad hun tænker om forskellige ting. - Du skal ikke sige noget om hans alder. Han er ked af at det allerede er slut.
Og sådan passer vi jo også på ham..
Vi havde en foxterrier, der hed Fido. Det var sådan min far sagde. Jeg leder efter lysglimt alle steder - i de ting, jeg får fortalt og de ting, jeg har læst mig til.
Jeg tænker på, om hunden er løbet min Bedstefar i møde, når han kom gående eller cyklende op ad grusvejen, måske når han havde hentet bøger til sine drenge. Og jeg tænker på om han måske har klappet den og hvordan han har behandlet den. Det siger meget om andre mennesker, hvordan de behandler dyr. Er der noget godt at hente - noget varmt.
Jeg prøver også at forestille mig, hvordan min Bedstefar har læst op for sine drenge. Han har givet dem opmærksomhed, nærved og vist dem interesse. Det er ikke alle forældre, der gør det.
Jeg vil tage forbi den lille skole hvor der var et bibliotek, næste gang jeg kommer forbi den lille by. Der, på skolen, hvor min Bedstefar hentede bøger. Måske vil jeg også tage et smut op ad den grusvej, der fører op til huset - det ligger der endnu.
Jeg ved ikke hvorfor jeg har brug for at komme så tæt på. Måske for at få en fornemmelse af, hvordan de havde det og var hver især.

Kun lidt instantkaffe i morges og filterkaffe for resten. Jeg har bestilt varer hos Vigo: Instantkaffe og suppe.
Jeg gik meget tidligt med hunden imorges - det var stadig mørkt. Det var faktisk rigtig hyggeligt at gå der i mørket og mon ikke også hunden syntes det var spændende at gå i mørket.
Jeg stødte mødte hverken Store Brian eller Store Bjarne - ej, men - det er faktisk ligesom at være tilbage i skolen og i skolegården, hvor vi bange for nogle af de store drenge.
Store Bjarne - ham, der råbte, at han ønskede at jeg ville brænde op i Helvede - drikker en del øl på bænken eller i et af skurene...Jeg ved ikke om det undskylder hverken mig eller ham...
Jeg lærer det. - Bare at holde mund eller måske at krybe lidt, når de kommer gående.

Jeg snakkede med superlægen om intrigerne og om alle forviklingerne sidst jeg var hos hende. - Hvorfor bliver jeg så påvirket af det, spurgte jeg. Hun tænkte sig om: Det er fordi, du ville ønske at det var anderledes og fordi du bliver frustreret over at du ikke kan ændre det. Og det kan du ikke! Du kommer til at gå alene, hvis du ikke vil være med, tilføjede hun også.
Nogle gange ved jeg ikke, om hun "bare" finder et svar for at støtte mig. Det er jo derfor jeg kommer der - for at få hjælp eller støtte til et eller andet..
Jeg Google'ede hendes navn for noget tid siden. Jeg føler mig altid som en tyv, når jeg gør det.. Jeg scrollede ned på siden. Ved et af punkterne stod der: Bedste Speciallæger og under stod hendes navn med andre navne.. Gisp... Sådan en lille grå mus, der falder i et med tapetet. Tænk, at mennesker kan ha så meget i sig. Det er vist mig, der forestiller mig, at man skal se ud på en bestemt måde... men hun ser fuldstændig almindelig ud - haha :)

Nå, mon jeg ikke skulle få mig lidt filterkaffe og vente på at instantkaffen dukker op.

Go dag :)