Læs dagbog

Det er noget kompliceret noget (?) det med skemaer og spiseforstyrrelsen; at det både gi'r ro og så alligevel ikke. Vekslen mellem at ville det ene og så det andet er vel også frustrerende og stressende? (Det lyder måske som om, at JEG har styr på, hvad det handler om; det har jeg ikke. Jeg har kun en lille bitte ide om det). Jeg synes S er begyndt på, (måske har han gjort det længe), at ha "regler" for, (jeg ved kke hvad de rigtige ord er),hvornår han drikker kaffe og hvornår han gør andre ting. På ham virker det også både stressende og beroligende: Pyh, jeg skal skynde mig for at nå... og så næsten halvløbende mod sin hoveddør.. Dér tænkte jeg , at det måske var blevet styrende for ham, og jeg havde også lyst til at sige noget til ham, men gjorde det ikke.. Jeg spurgte ham en gang om han ville et eller andet på et bestemt tidspunkt - det betød meget for mig og det var på et bestemt tidspunkt og kun i meget kort tid - og det kunne han ikke... Bagefter kom jeg til at tænke på, at det er da der, hvor han plejer at gøre sådan og sådan og om han simpelthen ikke kunne ændre på skema'et..
Da jeg var indlagt, var der nogle piger/kvinder med spiseforstyrrelser.. Det må også ha været svært; både at tage beslutningen og gøre noget konkret ved det og lade sig indlægge for at gøre noget ved spiseforstyrrelsen, og så samtidig ikke ha' lyst til det. Jeg fik bare lyst til at gi' dig respons/sende en hilsen. :)
Bedste tanker og hilsner til dig :)
Jeg skriver lidt rodet i dag, men du forstår vist alligevel :) Haai :)