Læs dagbog
Random around midnight - Hej kirsebær
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 18. december 2022 00:10
Jeg tror at jeg er så tæt på at forstå det..
Hvad mener du helt nøjagtigt, når du siger: Det er deres eget, spurgte jeg A igår - lørdag. Det gør en del ting lettere at forstå, når man ved, at andre "bare" fortæller deres historie og giver deres projektioner videre, til dem, der lige er der og vil tage imod..
Nytårsfortsæt: Røde negle hver dag i det nye år.
I de næste/kommende år skal jeg lære at lade tiden arbejde for mig og se hvad der sker
Om nogle år skal jeg tale et andet sprog end det talte sprog med min far.
Jeg håber ikke at han vil være meget ked af det eller bange "undervejs", men kan finde nogenlunde ro..
(Min familie, eller nogen af dem, har sgu nok ret, når de synes at jeg er sær.. Jeg synes at det er helt fint at tænke sådan, som jeg gør.. )
En kvinde, noget ældre end mig, havde en veninde, der blev meget dement. Da hun syntes at hverken hun eller den demente havde noget ud af relationen længere - den demente kunne på et tidspunkt ikke genkende nogen, og havde kun korte klare øjeblikke og veninden afbrød kontakten til den demente. Du er en idiot, tænkte jeg om den demente kvindes veninde. Hvad bilder du dig ind..
Nå, jeg må lade tiden arbejde og jeg er ikke der endnu..
På min gåtur med hunden i fredags var der et tyndt lag frost over det hele: Hvert enkelt strå og også hvert eneste af rosernes blade var pakket ind i et tyndt lag af frost..
No more random for now
See you tomorrow, World.
Hej Kirsebær,
Tak for din hilsen. Bagefter tænkte jeg - om de røde negle: Aah, mon det bliver hver dag, men hvis det er en af de ting, der kan være med til at give mig velvære, hvorfor så ikke :)
Tak skal du ha m.h.t. min far. Han er en gammel mand nu, og han er kun i begyndelsesfasen. Måske er det for skråsikkert og måske ændrer jeg holdning til det undervejs, men det er jo på det tidspunkt, hvor man "plejer" at dø; eller i den alder. Jeg tænker også: Hvor er det godt at han ikke har fået konstateret kræft og skal til konstante undersøgelser på hospitalet og måske skulle på operationsgangen mange gange.
Jeg prøver at finde min plads i det, og vil forsøge at følge lidt med og se hvad tiden bringer... Min fars kone har forbløffende overskud og overblik, så måske skal jeg bare forsøge at følge med..
Jeg forsøger at finde mig til rette m. den plads jeg nu har i livet m. min alder.. og jeg tænker at jeg kan FORSØGE at vælge en del selv...
Måske skal jeg vælge at blive en af de kvinder med et par grønne læsebriller siddende i panden - ja, og så de røde negler...og måske et par sølvsneakers.
Jeg følger med i dine dagbøger og tænker lidt med m.h.t. om du skal flytte eller blive boende.. God dag og rigtig god jul