Læs dagbog

Det bliver godt igen m.h.t. det der sker i kvarteret. Det er jo - langt fra - kun besværligt at være her. Der er mange skønne mennesker her. Jeg lærer at håndtere det og holder fast i det jeg synes er "rigtigt".. Hvis jeg får at vide at der snakkes om mig - hvor ond har man egentlig lov til at være og sige såda - ja, så må jeg jo ud og vise mig frem. Måske skrive et stykke absurd teaterstykke om det der sker- haha. Det er jo en farce. Hvor er vi mennesker bange for og alt for afhængige af, hvad andre synes om og tænker om os - i mere eller mindre grad. Det kan godt ske at jeg er mere følsom end mange andre, men derfor synes jeg alligevel at vi kan være alt for hensynsløse og fuldstændig skånselsløse over for hinanden. Hvis det er en del af et fællesskab at man skal falde hinanden i ryggen, så er jeg ikke en del af det fællesskab
Det er også utroligt, hvad vi vil gøre for at være en del af et fællesskab.. :S

Jeg er igang med bogen om Ole Lund Kirkegaard, men er ikke nået så langt endnu. Han havde et meget trist endeligt. På vej hjem fra et værtshus, han havde et stort alkoholforbrug på det tidspunkt, var han gået forbi byens kirke. Det var koldt den nat og næste dag, kunne man se at nogen/Ole Lund Kirkegaard havde forsøgt at ødelægge døren ind til kirken; højst sandsynligt for at komme ind for at få varmen. Det lykkedes ikke og graveren fandt forfatteren liggende udenfor på jorden, hvor han var frosset ihjel i løbet af natten..

Husk du har din varme seng og tag over hovedet :)