Læs dagbog

23. december

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 23. december 2022 06:50

"Santa Claus is coming to town" fra radioen
Adventskransen med gran og eucalyptus er lagt i en lille løber på dugen og lyskæden der snoede sig op ad vindueskarmen er blevet en del af løberen.
Jeg plejer som regel - helt automatisk - at tænke lidt over hvordan året et gået på det her tidspunkt.
Hvad har været godt og hvad har være mindre godt.. og så på, hvad jeg vil lave i det nye år og hvad jeg gerne vil ændre lidt på
Jeg plejer at drikke en lille portvin m. S nytårsaftensdag. Jeg er så heldig at jeg har ham, og har haft ham i så mange år. Rolige, solide S.
Da jeg fortalte ham om min seneste oplevelse med "at brænde op i Helvedet", fortalte han mig efter noget tid, at han havde spurgt til en af de ubehagelige oplevelser der har været: Simpelthen konfronteret vedkommende og snakket på mine vegne;og også helt nyt, eller det sker ikke så tit, at nogen taler på mine vegne: Ka' I så være søde mod ette! Det er stort! S, der tit fordufter, hvis der er et eller andet og glider af.. Jeg blev rørt, da han fortalte det og sagde: Hvor er det sødt af dig..
Og så alle de andre søde mennesker i mit liv. Det er jo DEM jeg skal bruge tid og tanker på og være sammen med.. Fyld op med gode tanker og dybe vejrtrækninger :)
Jeg ved ikke om jeg skal prøve at få Skype både hos mig og min far og B og måske Skype med dem en gang imellem..
Hvordan har du det, far, spurgte jeg ham sidst vi snakkede. Han lød så lille, tøvede og lød lidt genert.. Skulle jeg ha spurgt til det flere gange.. Hmm.. Det kan jeg jo ikke bruge til noget..
Jeg vil drikke resten af førstekopkaffen og nå ud at gå tur, mens det stadig er mørkt..
Hunden har mast sig tæt op ad mig og ligger stadig og snuer..

Hej J - dejligt at du havde en god dag igår; både med Zumba, og sammen med C og kage og slik. :)