Læs dagbog

Jo,

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 24. april 2023 10:56

selvmord kan lykkes i første forsøg

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver her i dag. Jeg synes stadig at det er de samme brugere, der mingler og jeg føler stadig indimellem at jeg godt kunne ha brugt et hej eller et eller andet i kommentarfeltet. Sådan er verden ikke. Der er så meget man godt kunne tænke sig. Videre!

Jeg har det stadig godt. Det lykkes at skabe liv, styre mine tanker - bedst muligt - og ha det godt.

Igår tænkte jeg: Det har taget mange år at blive lige nøjagtig sådan her, som det måske altid har været meningen at jeg skulle vaere, inden jeg blev begrænset og formet af de mennesker jeg havde omkring mig og af de ting, der er sket. Jeg er ikke fejlfri, det er ikke alle der kan lide mig, men jeg kan godt lide den jeg er blevet og de ting jeg står for.
Jeg har aldrig fortalt om min mormor. Hun sagde engang til mig: Der er ikke to sten, der er ens, medmindre de er slebet og gjort ens, og det er det samme med mennesker - der er ikke to mennesker, der er ens.

Og her er jeg. Endelig! (Hmm.."Endelig!" er at slå lidt for meget ud med armene, men det er rart og det giver ro at være tilfreds med mig selv. Jeg kan godt huske selvleden og at føle mig som en omvandrende fiasko og ikke kunne holde sig mig selv ud)

Jeg føler mig tryg og varm med de mennesker jeg har omkring mig.
P og jeg har nogle dejlige ture og timer sammen. Vi finder på nye ting vi skal. - Havde du forestillet dig, at du skulle være sammen med dine naboer på den her måde, sagde jeg til hende for noget tid siden. Det havde jeg ikke. Vi holdt kaffedag hos P for en lille uges tid siden. Jeg havde købt kage og blomster til P og hunden var med, og var lykkelig, vil jeg tro, som han altid er, når han er der.

Vi gik en lang tur, også altid gode, trods det at vi har gået de samme ture mange gange.

Da vi var ved at være hjemme, så jeg godt at alle vinduerne hos Ps nabo stod vidt åbne. vinduer stod vidt åbne. Det så underligt ud.
Hun lufter godt nok ud min nabo, sagde P overrasket.
Da hun var ved at dreje om hjørnet ved gavlen for at finde hjem, så jeg forenden af en gul ambulance. A M kunne jeg læse.
Der står en ambulance, sagde jeg, idet jeg fandt mine nøgler frem.
Bare det ikke er min nabo, sagde P, med våde og forskraekkede oejne.
Efter lidt tid kom en sms fra hende: Det er min nabo, der er blevet indlagt, stod der.
Jeg svarede ikke.

Hendes nabo har været syg i det seneste års tid og kan ikke længere klare hverken sit hus eller sin have.
Det er synd for hende. Hun har altid været meget ordenlig og meget påpasselig med at passe både have og hus.
Hvor er det en pæn have du har, sagde jeg, en dag da hun var i haven og da jeg gik forbi. Det var nogle måneder efter jeg var flyttet ind.
Ja, svarede hun, men det er ikke altid så godt. Jeg har problemer med OCD, så jeg skal hele tiden holde orden - både inde og ude.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.


Endnu en sms fra P: Der holdt også en politibil, stod der.
Hun er død, tænkte jeg. Det er derfor der også står en politibil. Politiet rykker ved dødsfald for at se, at der ikke er sket en forbrydelse.

Det skal nok gå det hele, skrev jeg til P.

Tung i kroppen. Ondt i maven.
De åbne vinduer. Et lig går i forrådnelse kort efter at døden er.indtruffet. Heller ingen udrykning til hospitalet for at redde liv. Hvor lang tid har hun ligget. Måske siden aftenen før nu var kl. ca 19. Solen skinnede den dag, der var lunt i solen og sikkert varmt oppe på 1. salen oppe under skråvinduerne.
Jeg forestiller mig en, der har låst sig ind og er blevet ramt af en sødlig og skarp lugt af råddent kød og måske har fundet naboen,har åbnet vinduerne på vid gab for overhovedet at kunne holde ud at være der og så har vedkommende ringet ambulance og politiet. Sikke en måde at efterlade sig selv på ved selvmord. :( Det er ikke sikkert, at det er sådan - men måske.

Hvis der er sket noget alvorligt, vil jeg helst ikke vide noget, skrev jeg til P. Kan du snakke med en anden om det. Det skal nok gå det hele. Jeg siger ikke at der er sket noget alvorligt..

Et par dage efter patruljerede en af kvarterets sladretanter forbi. Hvad hun ikke får fortalt og får spredt af rygter om de forskellige. Lad hende ikke få færten af noget som helst om naboen. Man skal ha lov til at doe i fred, hvorfor hedder det ellers hvil i fred, og det samme med de andre ulykker man kan rammes af. Hun var hurtig vaek, videre og sikkert tilbage til sin egen klynge

Jeg har ikke fortalt P om de tanker jeg har gjort mig. Bare ladet det ligge. Naboen er ikke kommet hjem, og jeg tror heller ikke at hun goer det. Så meget glaede på den ene side af vaeggen med hund og kage og godt selsakb og ulykke på den anden side klods op og ned ad- hos naboen.

Jeg har en aftale i dag, som jeg glaeder mig til.

Kommentarer fra andre brugere

Hvis du ikke magter at tale om døden, er det sq i orden.

Skrevet af Chloe, 25. april 2023 15:44