Læs dagbog
Onsdag
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 24. maj 2023 18:15
Jeg er lige blevet færdig med Lev i nuets kraft. Den er virkelig god og meget opløftende. Den handler bl.a. om hvor meget vi identificerer os med vores følelser, og hvor svært det kan være at give slip på den identitet, for hvem er vi så, hvis vi f.eks. ikke er den triste, bange og bekymrede, hvis vi har været det -måske- altid
De fløjtedimser jeg har købt til min hund er kommet i dag, og jeg har købt Frolic-bidder og hundepate. Jeg fik det bragt ud og fik ikke bestilt det hele i første omgang. Pigen der bragte ud ville lægge ud for mig for det jeg tilføjede efter at jeg havde lavet den egentlige ordre over nettet. Jeg vidste ikke hvor meget jeg skulle betale til hende for det hun havde købt ekstra
Hun dukkede op, vi lagde sammen, mit mobile pay virkede ikke og jeg stod med nogle fedtede mønter der ikke slog til. En 100 krone seddel. Den fik hun. 40 kroner ekstra. Fordi du er så sød og fordi du lagde ud. Du er for meget,ette, nåede jeg også at tænke. Den unge pige blev glad og har måske haft en god dag, eller ekstra god dag.
Hunden ligger og sover med hovedet på mine ben. Han skal med på langfart i morgen. Det elsker han
Husk at leve mens du gør det
Husk at elske mens du tør det
- Piet Hein