Læs dagbog

Jeg tænker jævnligt på mine forældre. Jeg har jo ikke kontakt med dem, ikke fysisk, (jeg sender og får breve fra min far indimellem), men ser dem ikke.
Det er selvvalgt. Indimellem kunne jeg tænke mig at være sammen med dem, på en eller anden måde, men indtil videre har det ikke kunnet lade sig gøre. -Send dem gode tanker. De vil kunne mærke det, siger flere, og det er jeg faktisk sikker på at de kan. Selv min superlæge, min psykiater, siger det. (Imponerende; både meget videnskabelig og meget spirituel )
Det er også en måde at være i god kontakt med dem på, tænker jeg.
De har begge haft et svært liv. Jeg synes, det er synd for dem, men må indrømme at det er en lettelse ikke at se dem. Andre gange har jeg lyst til at skynde mig om til min mor, måske mest for at dække nogle af hendes behov. Bl.a. for at føle sig tryg. Hvor har hun været rå overfor mig; sikkert i afmagt.

Trappen skal vaskes i dag. Det magtede jeg næsten ikke for et par år siden Det kunne slå mig helt ud. Det slog mig mindst lige så meget ud at se mig selv uden energi og helt flad. Nyt jord til figentræ og eucalyptus. At være tilfreds med lidt - ja sgu!
(Næsten alt tæller. Jeg ville være ked af at se mig selv tylle øl, ryge hash eller være på et eller andet.. Ja, undskyld, og helst ingen fordomme, men på mig virker det selvdestruktivt (?) Men måske også en måde at leve (overleve (?)) på.
Det er interessant at læse om M Christensen. En stille eksistens, der havde meget på hjertet
Hun boede hos venner det meste af sit liv - som enlig og sagde meget lidt i det offentlige rum.
Nørkleaften igen i næste uge, på tur med P..
I går lavede jeg stegte nudler med kål, kylling, ananas og rosiner krydret med karry. Det smagte helt fantastisk
Men i dag - trappevask. Tænk, at jeg bor på så meget plads; at jeg har en trappe :) To plan! (Jeg går ikke og råber Hurra, når jeg fortæller nogen om mit hjem i det "almindelige liv". Da er jeg vist meget normal i forhold til det, men tænk alligevel, ette, tænker jeg tit for mig selv - Luksus, og jeg sætter stor pris på at kunne få lov - for det får jeg jo - "lov" (?) til at bo sådan. :) (Jeg har skrevet det før og måske virker det vanvittigt at sætte pris på det, for vi tager det bare som en selvfølge (?) at vi kan få overførselsindkomst og få en lejlighed i DK. I andre lande havde jeg nok ikke haft en chance for bare et nogenlunde liv..