Læs dagbog

Det føles underligt, når jeg går der alene med hunden, mens mange af de andre hele tiden stikker hovederne sammen og sludrer og alligevel føler jeg mig meget stærk, der alene... Jeg er ikke med til at stikke nogen, snadre i andres privatliv og slipper, forhåbentligt, for at.blive konfronteret med viden om alt muligt og beskyldt for mærkelige ting, når jeg ikke siger noget, men bare går forbi. Jeg slår indimellem en sludder af med de lidt kedelige og ukompliceret og hilser kort på nogle enkelte
De siger at det er mig der er problemet,nogen gør, og måske er det, men måske er jeg også der, hvor jeg ikke behøver at forklare at det ikke er mig og at det måske heller ikke er dem, skulle der ha stået tidligere. Så.behøver jeg ikke at skyde på dem. Måske kan jeg bare nøjes med at tænke for mig selv, at JEG synes at der er for meget fnidder og ballade og at jeg synes at kontakten med flere af dem er helt skæv og ubehagelig

Vores tur i sidste uge gik rigtig godt
Det var bare så hyggeligt og dejligt at komme hjemme fra. Vi gik rundt i byen, P var inde i mange forretninger, og hunden og jeg stod uden for og ventede.

Vi var også nede og gø ud over havet og hunden løb i sin lange snor.

Ro, bare ro, her i min have