Læs dagbog

P, R og jeg havde en dejlig dag og aften igår.
Det så ud som om at R havde det godt med at være hos mig - det er første gang at hun besøger mig

Maden lykkedes fint, og P og R syntes også om den.
Jeg begyndte med at vælte min cola ud over min tallerken. ... Ok, ja, tænkte jeg; jeg øver mig alligevel i ikke at dø af skam, hver gang jeg laver fejl.
Vi snakkede om forskellige ting - bl.a., om at det snart er jul igen. Jeg foreslog at vi lavede en dag, hvor vi bagte småkager, og det faldt vist i god jord.
P er den praktiske og forstår ikke ideen sådan noget. Det er da meget billigere at købe det, sagde hun, da hun og jeg gik vores tur med hunden efter vi havde spist... (Det er jo for hyggens skyld... for fanen... )

Vi kom også til at snakke om Irsk Kaffe og jeg lovede at købe ind til det, til det naeste gang vi ses.

Der er så mange ting jeg gerne vil og lover og snakker om, sagde jeg til P en dag. Det er ikke fordi jeg ikke mener det. Mind mig om det, hvis du har lyst til det - så gør vi det.
P ved ikke hvor meget jeg egentlig har misset af livet v. at have problemer med angst og depression, og at det er derfor at jeg måske er mere sulten på livet end andre kan være det

Da P og jeg gik tur senere på aftenen, fortalte P. at hun havde snakket med R om at tage i sommerhus med E og B, og om jeg ikke ville med.
Jeg har ikke fortalt P at jeg har lejet et feriested for mig selv i efteråret og at jeg har tænkt på spørge om hun vil med i noget af tiden. Hmm... Der kan ske mange ting med "nye" mennesker... :)

Jeg har sat stolen for døren for A. Måske er det barnligt og måske har jeg divanykker; men ærlig talt: En regel om at det er mig, der skal kontakte hende, hvis vi skal snakke og den der med at jeg ikke er med...
Vi har kendt hinanden i tyve år - eller igennem tyve år- og vi har aldrig drukket en kop kaffe sammen i hverken hendes eller mit hjem...
Det er underligt og jeg har aldrig deltaget i noget af det hun har holdt... Hvorfor ikke?
Og opløses kontakten så bare, hvis jeg ikke kontakter hende? Er det sådan det er?
Jeg skrev at hun kunne kontakte mig, hvis hun en dag ikke følte sig for fin til at kontakte mig - hvad er det for noget med at det altid er mig, der skal kontakte hende - og at hun kunne kontakte mig, hvis jeg en dag var fin nok til at være med mellem hendes gæster... Sådan skrev jeg...
Måske har jeg lukket kontakten med hende, måske har jeg ikke, måske er jeg for meget, sikkert nok, Men det blev for underigt til sidst, synes jeg...

Hej J,
Nej, andre er ikke forpligtet til at invitere mig (eller dig), slet ikke.
Jeg har mange tænkt på - i forbindelse med A - at så har jeg en anden kontakt med hende, og at jeg er glad for den kontakt, hvor vi snakker og får vendt nogle ting .
Jeg synes bare lige pludselig, at det gjorde ondt ikke at deltage i noget af det hun holdt sammen med fælles bekendte... hmm...

Jeg forstår godt at du blev ked af ikke at blive inviteret med... kæmpe kram til dig.

Det er sejt, hvis du kan tænke, at det er dem, der går glip af noget, ved ikke at ha dig (eller mig) med.

God Weekend