Læs dagbog
Varme og bløde dage
En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 30. november 2022 09:05
Nogle dage er sådan varme og bløde.
Jeg var til Earl Grey og små chokolader igen igår. Det var igen meget hyggeligt og rart. Der er en mand mellem thedrikkerne, der er først i 70'erne, meget belæst, dannet og meget venlig og høflig. Da jeg så lidt nærmere på ham, var han meget pæn - af udseende: Et smukt ansigt med fine linjer og en snorlige midterskilning og et rigtig pænt skæg. Jeg tror jeg vil sige til A - hende, der er sidst i 70erne - om hun ikke skulle tage forbi og se på ham.
På vej videre var jeg forbi en Durum og kebabbar og gik ind for at få lidt at spise. Jeg kendte ikke stedet og det var mere "lokalt" end jeg først kunne se. Ham, der stod bag disken kunne næsten ikke dansk, og en anden, der snakkede samme sprog som ham der stod bag disken oversatte imellem os og vi fandt fint ud af det og kontakten var god. Jeg gik derfra med en kyllingekebab og var også en god oplevelse rigere. De små ting har også ret. - Videre ind og handle kaffe og lidt brændte mandler og hjem igen. "Alt det her" (?) kunne jeg ikke før...
- Sådan tage til chokolader et nyt sted, gå på nye kebabbare og eller bare det at flyve ind handle - så let - og tage med offentlig transport frem og tilbage - også let. Det slår mig stadig, mens jeg enten sidder på vej ud eller er midt i noget af det..
Jeg vil stadig gerne på kirkegården een af dagene. Jeg er ikke vant til familiegravsteder eller at besøge dem. Nogle siger: Vi var lige på kirkegården og lægge blomster til mor eller far og andre runder ægtefællens gravsted, hvis de er til gudstjeneste og græder lidt ved graven. Jeg har set nogle snakke med dem, de har mistet - bl.a. Johannes Møllehave: Hej Herdis. Børnebørnene har det godt og bla bla bla.... hahah :) Han er altså sød, sjov og speciel - hah - eller han var... Mit kunne være noget i retning af: Hej Bedstefar og Bedstemor - det er mig, ette. Jeg synes far har klaret sig godt. Han er jo en gammel mand nu. Han har læst mange, mange bøger, Bedstefar - jeg tror du ville være stolt. Her er et par briller til dig. Der er gran og en krans og et lys du kan læse ved. Jo, jeg læser også. Far er så glad for at jeg også læser...
Sådan tænker jeg lidt - hah :) (Måske bliver jeg for personlig nu).
En af mine tekster er hos en litteraturkyndig til "bearbejdning". Jeg fik en mail om prisen. "Du skal ikke betale moms ved kunstnerisk arbejde", skrev han. "Gisp"! Kunstnerisk arbejde! En blanding af at føle mig smigret og få præstationsangst.
I dag skal jeg bare lave lidt praktisk. - Nyde at jeg havde en god dag igår og forberede (?) mig lidt til i morgen hvor jeg skal på lidt langfart :)
J, hvor er det også sødt af din mor at finde en lille gammel ting frem og pakke den ind til dig. Jeg ser det for mig :)