Læs dagbog

Dagens første på årets sidste

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 31. december 2022 08:43

Dagens første kop kaffe på årets sidste dag.
Der er lavet bløde og tynde pandekager til i aften og nogle af jordbærrene er blevet dyppet i chokolade. Hamburgerryggen er klaret og skal lige skæres ud og varmes - brune kartoflerne skal også bare varmes.
Hmm...
Her skal støvsuges, køkkenet skal ordnes, så der er rent bord og jeg skal ha dækket bord.
Der skal rigges lidt til, så P kan sidde udenfor, når hun skal ryge.
Det var dét år; både kaotisk og besværligt på nogle områder, og på andre områder rigtig godt og givende. Der er kommet nye - GODE - ting til.
Jeg er begyndt at gøre noget, som gør mig VIRKELIG godt. Jeg er så glad for og over det, og i lang tid, og vil til at arbejde mere i "det". Det er med at sortere til og fra - hvad skal jeg bruge knap så meget tid på - og hvad skal jeg bruge tid på. Jeg tænker på hvor meget nogen kan fylde i ens tanker/bevidsthed og hvor lidt man kan fylde i deres verden.
Jeg er kommet i det nye kulturhus og der er rart at komme. Der er en rigtig god stemning og ånd der, og de er meget søde, de andre der også kommer der.
Jeg har fået kontakt til en veninde fra jeg var barn - L. Hun har været gift med en præst og er gift igen og har fået to børn. Jeg er spændt på, hvordan det vil gå.
Jeg har også få en ny bekendt - P; jeg har ikke fortalt om ham før.
Vi har kendt hinanden siden foråret. Jeg synes kontakten er god. Han har aspergers - og fortæller indimellem om, hvordan har det med det: Der er nogen sociale ting, som jeg ikke rigtig kan finde ud, og der er jeg altså en klovn. (Jeg møder da forskellige mennesker på min vej :) Det er godt nok, at få farver på livet)
Nu er kaffen drukket og nu er det tid til årets sidste morgentur med hunden.
Jeg lurer de andre hundeejere af, måske går vi alle og lurer hinanden af - hah - på enten den ene eller den andre måde, og jeg ser hvordan de andre gør..

Der er en lille gruppe af hundeejere, der sjældent er i kontakt med de andre... De stryger stille henover mange græsarealerne og nogle af dem har jeg stort set ikke snakket med. De er hurtigt videre... Måske er det sådan jeg skal gøre.. Arbejdet med at lave om på andre er for stort, selv om det tit ville være lettere hvis andre rettede ind, også sådan generelt - jo, ville det ikke? - og utopisk - og så må jeg jo - rette mig ind - så det bliver bedst for mig.. Livet og vi mennesker er en stor gåde..

Jeg har det faktisk - alt i alt - godt! :)

Godt Nytår til alle jer, og også til dig, Kirsebær. :)