Læs dagbog

Så blev det torsdag, og søvnen ligner desværre sig selv med 5 timer overfladisk, er stadig godt træt. Kl. 6 om morgenen ligger man og vender og drejer sig for at få lov til at sove lidt mere. Det vil kroppen ikke være med til og gør modstand. Det ender med at jeg må opgive og flytte ind i stuen for at sidde og forsøge at se noget. Men så brokker hjernen sig, da den ikke orker at koncentrere sig pga. manglende søvn. Jamen det er som en rundkørsel uden sideveje. Hvad gør man? Især at det har stået på i flere uger nu.

Om formiddagen får jeg taget mig så meget sammen at jeg kommer igang med de diverse gøremål og begynder, efter lidt hakken, at få det lidt bedre.

Senere er det ud og gå og køre med bus rundt omkring på Fyn. Man har noget der hedder en turistbillet, som gør at man kan rejse hele dagen ubegrænset rundt på fyn. Og 50 kr er bestemt ikke galt for en dag med buskørsel.

Vejret i dag var mere med vekslende skyer og en stikkende sol, og det kunne jeg godt mærke at jeg ikke kunne lide. Det var så trykkende og det fik mit humør og kroppen til at gå lidt ned.

Den første bustur gik rundt på vestfyn og der var heldigvis aircondition i bussen, så blev man bedre tilpas og fortsatte til Odense. Fik lidt at spise før jeg fortsatte mod Langeskov. Her var bussen desværre meget varm at være i og man svedte, ikke behageligt. Den nåede endda at køre forkert og måtte vende om.

I Langeskov gik jeg så lidt rundt over, men solen var ubehagelig og jeg begyndte selv at få ubehag, selvom jeg fik væske. I en butik blev jeg så dårlig at jeg ønskede at være hjemme nu. Jeg svedte og følte ubehag/uro i kroppen, som om man manglede et eller andet, så det var med en bus mod Odense med det samme. Uroen og svedeturen begyndte at falde langsomt, som jeg nærmede mig Odense. Vejret var imellemtiden blevet mere skyet, og det hjalp også lidt.

Så var det hjemad, og turen hjem var mere afslappende, men trang til at døse var enorm, og ikke helt behageligt. Fik købt noget færdigmad, da jeg ikke orkede at lave mad i dag.

Aften og hjemme igen, faldt om på sofaen og fik spist og nu skriver jeg denne dags dagbog om det der er sket i dag.

Til sidst - at have en depression kan godt mærkes på sine omgivelser, ens netværk bakker ud, når man har det sådan. Det gør nu at jeg faktisk står alene med alle de ting en depression har med sig, og lægen er gået på 3 ugers ferie. Sikke en sommer...