Læs dagbog

Det blev en nat som... nej ikke denne gang, faktisk lykkedes det mig at sove 6 1/2 time! Og det var en dejlig overraskelse. Til natten havde jeg også taget 3 stk. Baldrian dvs. Ca 700 mg, og det ser ud til at virke denne gang. Min kone har samme erfaring.

Selvom jeg var glad over dette, så var klokken stadig kun 5.42, så hvad skal man lave en søndag morgen? Jeg valgte at lægge mig igen og håbe jeg kunne sove lidt mere, men det skal man altså ikke gøre, for så kommer alle ubehagelighederne frem igen. Dvs. Lige inden man tror man sover og ser et billede, så vågner man igen med ubehag som rysten, uro og forvirret tankegang i 3-5 minutters tid, før det falder til ro igen, og et nyt forsøg gøres. Hver gang bliver resultaterne de samme.

Prøvede så at læse eller spille lidt, men det gik ikke så godt med koncentrationen, og skal lige siges at sådan har det været hver gang, siden jeg ændrede til 15 mg.

Kl. 10 regnede det så udenfor og jeg prøvede stadig at finde på noget, men var ved at blive rastløs over situationen. Argh!

Ved 11 tiden tog jeg så et bad, og derefter forsøgte jeg så sammen med konen at tage i byen, og vi valgte Odense.

Vi tog toget dertil og da vi ankom, så fik jeg i 20 sekunders tid ubehag og dyster tanker, hvor de så forsvandt igen. Det fortsatte hele turen derude, hvor de kom i 15-30 minutters intervaller, igen argh!

Men mens vi var derude, var der noget de kalder blomsterfestival, men med regn, så var det ikke altid spændende at se på, og der var godt besøgt af mennesker. Desuden var det også i dag at man startede H C Andersen Festival, som nu kører en god uge frem. Der kom et optog med kineser på trommer og spande sammen med gruppen HeartBeat igennem gågaden. Den kunne jeg ikke rigtig klare og måtte hurtig videre. Længere henne var der så let musik, som vi kunne nyde og det gik bedre, men efter at have stået lidt, får jeg ubehag i kroppen, så vi gik videre. Ubehagende kommer især når jeg står stille eller i en butik med megen larm og aktivitet. Og det var lige sådan et sted vi havnede i senere.

Ved 17 tiden var mine batterier flade, havde kke mere energi, men vi skulle lige se de sidste fine figure som var lavet af blomstre, skam man ikke kunne vise dem her, for der var flotte imellem.

Havde jeg ikke haft denne depression, så var vi helt klart blevet der noget længere, men vi valgte at komme hjem.

Her til aften er jeg træt, og parat til at bevæge mig ind i seng, skal tideligt op i morgen, og det har jeg vist ikke noget problem med. Tankerne går på om jeg er klar til dagen i morgen, og bare ved det får jeg kort ubehag af det.