Læs dagbog

3 dage gået

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 22. september 2019 18:02

Glemte at skrive lidt i dagbogen, men så skriver jeg lidt i dag.

Fredag: sover uændret til kl. 7 og døser nogle timer herefter. Står op omkring kl. 9 og får min morgenmad. Er en smule urolig i dag, om det er pga. turen i dag, måske.

Kl. 13 afsted mod Langeskov marked, hvor jeg så ankommer 2 timer efter. Her går jeg rundt sammen med nogle familiemedlemmer. På markedet havde jeg af og til uro i kroppen, og det gjorde turen ubehagelig.

Efter godt 2 timer kørte vi alle fra stedet og hen og fik noget at spise. Jeg selv var stadig ikke helt klar. Der var vi så i en halv times tid, før vi kørte hjemad sammen.

Ved 19 tiden var jeg hjemme og træt og gik lige i seng, samtidlig med at uroen forsvandt sammen med lyset udenfor. Resten af aftenen var rolig.

Lørdag: samme søvnmønstre og morgenmadmønstre. Derefter et bad.

Derefter ville jeg prøve igen at tage afsted, ville se om jeg kunne bekæmpe angsten eller uro, som det var. Vi tog afsted kl. 11 og kørte først til Glamsbjerg og besøgte et par butikker. Det gik fint. Herefter mod Odense, men desværre nåede vi ikke bussen, så med toget mod Nyborg og herfra mod Langeskov. På turen her kom der alligevel lidt små ubehageligheder, så det blev lidt for spændende.

På markedet hvor det var flot og varmt solskinsvejr, gik det faktisk ret godt med at vade runde. At kigge på hvad folk solgte, gad jeg egentlig ikke rigtig. Der mangler jeg stadig lige lidt koncentration og interesse. Så vi hyggede rundt, trods mange mennesker, men det klarede jeg også fint. Der blev vi i 3 timer denne gang før vi tog hjem i en ret proppet bus, så vi skiftede til tog i Odense.

Da vi kom hjem var jeg ganske træt og igen gik i seng med det samme og slappede af, men mere roligt.

Søndag: den samme procedure om morgenen. Igen planer om at tage i byen til Kolding, men da må jeg sige at det gad min krop altså ikke, selvom jeg humørmæssigt havde det fint. Så det valgte vi at aflyse. Istedet gik jeg ud i haven og nød solen og samlede hasselnødder i et stille tempo, det var dejligt afslappende. Det gik der 2 timer med.

Derefter lige en tur i byen og handle lidt ind til aftensmaden, som jeg lavede. Efter aftensmaden ville min krop ikke mere, havde ondt under skulderen og træthed i armene. Nu må jeg vist hellere tage det med ro, selvom jeg nogen gange bare vil fortsætte. Og det gode i dag - ingen uro.