Læs dagbog

Tiden går...

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 25. juni 2019 14:53

Så sidder man lige her igen efter en lang periode med både godt og skidt. Flere øjenoperationer og stadig nogle udfordringer med synet. Ser dobbelt på den måde at ens billede som man ser i det øje man endnu kan se med, bliver grumset reflekteret i venstre side, hvor synet er væk. Det har givet mange udfordringer, og også gjort at ens livskvalitet fik et nøk ned. Senere efter den sidste øjenoperation fik jeg lagt dræn i øjet samt lappet et hul i øjet. Det gjorde at synet blev forbedret, men så kom der synsforstyrrelser med lysfølsomhed, så i disse dejlige sommerdage med sol, er det ikke nemt at være ude i, selv med solbriller.

Det har nu stået på i snart et halvt år.

At trappe ud i antidepressiverne efter 20 års forbrug, lykkedes heller ikke, og er igen kommet på dem igen. Det er som at jeg skal regne med at spise dem resten af livet. Var ellers fri i 2 måneder, hvor det var fint, og jeg fik faktisk en normal dag over hele linjen. Så det her er lige 2. dagen, hvor man er godt træt og mærket igen af startbivirkningerne.

Denne gang blev det stoppet i opløbet, før jeg evt. ville få en nedtur.

I dag sidder jeg inde i sengen og skriver dette her, mens solen bager ned fra en skyfri himmel, næsten ingen vind og 30 grader. En ventilator sørger for at her er muligt at være her. Har prøvet at være ude, men det er for varmt. Især når man har nogle af bivirkningerne fra medicinen oveni.

Nu håber jeg bare at kunne vende tilbage til livet hurtigst muligt, og ikke ende herinde i en lang periode. Det skal bare ske, men må nok lige tage det roligt i nogle dage.

Er ellers ude og dyrke motion i gennemsnit 25 km gåture hver uge, og det har stået på i 1 1/2 år. Regner man det om på årsbasis, skulle jeg have gået ca. 1300 km. Det må siges at godt klaret og så i al slags vejr. Det regner jeg med at fortsætte med, når jeg lige bliver klar igen.

Det værste ligenu er nattesøvnen. Den røg sig en tur, da jeg genoptog pillerne. Det kan man godt mærke, og så er nætterne lange samt man er godt smadret den første halvdel af dagen. Nattesøvnen kan man godt nok ikke undvære.