Læs dagbog

Sommerdag

En side i dagbogen "Fra Nethindeløsning til psykiske lidelser."
Skrevet af fbh71 25. august 2019 20:04

I dag var det en varm en af slagsen vejrmæssigt og en lun nat. Havde en ventilator til at køre i soveværelset. Jeg sov til vist kl. 7 eller deromkring, følte faktisk at jeg havde sovet. Lidt uro med at bevæge sig rundt i sengen.

Så lidt senere begyndte genboen at klippe hæk med en benzindreven hækkeklipper, samt at hundene i området begyndte at holde konference om hvem der kunne snakke mest.

Ikke andet end at gøre er at stå op! Lidt nussen i huset og derefter morgenmad. Den valgte jeg at spise ude på terrassen, og det var ikke nogen dårlig ide. Så der sad jeg så med morgenmaden og mærkede den varme vind komme ind over, mens jeg sad i læ for solen under en parasol.

Senere efter morgenmaden, fik jeg så ryddet op i køkkenet og kigget haven lidt igennem, mens sommerfuglene og fuglene fløj om ørerne på mig.

Så gik jeg en tur ved middagstid for at handle lidt ind, og ja det gik, men var ikke helt klar på at orientere mig, så lidt forvirring rundt i butikken, blev det til, før jeg atter kom hjem.

Efter middag blev det til nogle timer afslappelse udenfor i solen og det var faktisk dejligt, var slet ikke rigtig træt eller gabende.

Det blev så senere til et par timer med nogle venner, også det gik fint.

Aftensmaden blev varm mad, Spaghetti Bolognese. Den blev også nydt udenfor, og derefter lidt hygge. Så dagen i dag har været en god en af slagsen. Dem vil jeg se flere af...