Læs dagbog

Jeg har nu været på Fyn lidt over en uge, og det går ok. Det er hårdt at bo hos min far, men det går. Glæder mig bare til det er overstået og igen kan få mit eget. Det bliver bare så skønt...

Mine følelser var ellers i et stort kaos en times tid igår. Havde svært ved at finde ud af at takle den situation jeg pludselig, ud af det blå, stod i.

For 5 år siden boede jeg kort hos en familie på langeland. De havde en datter på 13 år, og hun og jeg var bare ping og pong med hinanden lige fra dag 1. Da jeg så flytter bliver hun selvfølgelig ked af det. SElv er jeg meget syg og mere eller mindre kronisk indlagt og lægger derfor afstand til ehnde, da jeg er bange for at min voldsomme selvskade skal smitte hende. Hendes forældre fortæller hende så at jeg er død, og at hun skal bearbejde det og komme videre.

I 5 år har hun gået og troet at jeg var død og været dybt ulykkelig over det. Hun har været så ked af det at hun har gået til psykolog pga det. Nu er hun så lige flyttet ind på det kollegie som jeg i sin tid også boede på, og tilfældigvis ind i samme hus. Det får hende til igen at tænke på mig og vil undersøge omstændighederne om min død og søger derfor på nettet.

Hun bliver derfor noget overrasket da hun finder ud af at jeg faktisk lever og kontakter mig derfor. Først via facebook, hvor jeg ikke svarer hende da jeg ikke har net i øjeblikket, og så via sms på min mobil. Mobilen svarer jeg.

Jeg blev så glad for igen at have kontakt med hende da jeg har overvejet det siudste års tid at tage kontakt til ehnde og hendes familie igen. HUn var selvfølgelig også rigtig glad for at jeg var i live og ville have hende i mit liv, men hun var også chokket og rystet i sin grundvold. I hendes øjne var jeg jo praktisk talt genopstået fra de døde.

Selv var jeg som sagt super glad for at have kontakt med ehnde igen, men også selv chokket og blev faktisk også ret vred på hendes far og stedmor. Synes ikke de kunne være bekendt at sige sådan til hende når det har påvirket hende så alvorligt.

Så nu er vi igang med at genoprette vores forhold til hinanden. Vi har altid kaldt hinanden storesøster og lillesøster, og som hun sagde til mig igår så var jeg hendes eneste familie nu. Det ansvar tager jeg på mig og ligegyldigt hvad skal jeg nok være der for hende, som var hun min rigtige lillesøster af kød og blod.

Men det var da noget underligt da hun fortalte mig at hun troede jeg var død, da det var det hendes forældre havde sagt til hende. Jeg kunne ikke helt lade være med at joke med det, da de værste følelser havde lagt sig. Så når jeg snakkede med nogen i telefonen sagde jeg at jeg ringede fra graven eller at det var genfærdet. Man har vel kun det sjov man selv laver.